Østrigeren Josef Fritzl idømt livsvarigt fængsel og placeres på en psykiatrisk institution for overgreb på sin datter og drab på en søn. Han accepterer dommen.

Østrigeren Josef Fritzl blev i dag idømt livsvarigt fængsel og skal placeres på en psykiatrisk institution for overgreb på sin datter og uagtsomt drab på en søn.

Det besluttede en domstol i St. Pölten. De otte dommere er enige i kendelsen.

Dommen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Den 73-årige Fritzl siger, at han accepterer dommen, og at han ikke vil anke.

Fritzl har under retssagen erkendt sig skyldig i uagtsomt manddrab, incest, voldtægt og slaveri.

Han holdt sin datter Elisabeth indespærret i 24 år i en kælder i sit hjem i byen Amstetten.

De otte dommere fandt Fritzl skyld i alle anklager.



/ritzau/AFP