BT kan i dag afsløre et fem sider langt forttroligt brev fra den danske dommer ved FNs krigsforbryderdomstol Frederik Harhoff - et brev der er en hård kritik af domstolen. og det er ikke første gang, at folkerettens vel nok fremmeste mand på dansk jord, diplomatsønnen Frederik Harhoff, optræder alt andet end diplomatisk.
Den 64-årige dr. jur. Frederik Harhoff regnes for Danmarks måske fremmeste jurist inden for folkeret og menneskerettigheder. Han er ikke helt uvant med mediestorme. Måske fordi han siger tingene i et klart sprog, som han ser dem - og gerne offentligt, selv om han i den aktuelle sag siger, det aldrig har været hans ønske at gå offentligt ud med kritik af domstolen i Haag.
Da han medvirkede i dokumentarfilmen »Den Hemmelige Krig«, vurderede han, at regeringen brød Geneve-konventionerne, da Danmark i 2002 overgav afghanske krigsfanger til amerikanerne og påstået mishandling.
- Regeringen sikrede sig ikke, at USA ville følge reglerne, før vi begyndte at overlevere fanger til dem, sagde Harhoff, som også var blandt kritikerne af Danmarks behandling af de irakiske tolke.
Diplomatsønnen boede som barn i Frankrig, Indonesien og Marokko, før han begyndte på Herlufsholm Kostskole som 11-årig, fremgår det af et fødselsdagsportræt, som Ritzau lavede i 2009.
Han læste jura på Københavns Universitet og har gjort international karriere, som i 2007 kulminerede i hans udnævnelse til dommer ved FNs krigsforbrydertribunal i Haag. Han har tidligere luftet sin bekymring for, at ressourcerne til domstolen er begrænsede - hvilket han for øvrigt også har gjort gældende omkring tribunalet for Rwanda, hvor Frederik Harhoff var retschef fra 1996 til 1998. Han vendte efter eget udsagn rystet hjem fra det afrikanske land, hvor hutuerne på bare to måneder dræbte 800.000 tutsier.
Manden har således uhyggelig professionel erfaring med folkemord.
Han har sagt om diktatorer som Saddam Hussein, Charles Taylor i Liberia og Chiles Augusto Pinochet:
- Det er en fantastisk ting, at en tidligere diktator kan blive stillet til regnskab for sine handlinger. Det handler helt enkelt om, at end ikke tidligere ledere skal være sikre på at undgå retsforfølgelse. Derudover må det være en utrolig lettelse for ofrene.
Privat skal han være til Bob Dylan, dressurridning og sejlads.
