Lando Norris har fart på – både på banen og i privatlivet.

Den 24-årige Formel 1-profil, der lige nu har en andenplads i den samlede formel 1-mesterskab, har nemlig sat ord på sin nye kærlighed.

Det skriver det britiske nyhedsmedie Daily Mail.

I et interview bekræfter sportsstjernen, at han danner par med den portugisiske influencer og skuespiller Magui Corceiro. 

Margarida Corceiro er både influencer, model og skuespiller.  Alessandro Martellotta/AP/Ritzau Scanpix

Dermed sætter Norris en tyk streg under rygter, der i flere år har summet omkring duoen.

Den 22-årige influencer, der har over to millioner følgere på Instagram, har tidligere haft et forhold til eks-Chelsea-angriberen João Félix. 

Kort efter bruddet med João Félix i 2023, blev den unge brite og influenceren spottet sammen, og kort efter begyndte rygterne at spire.

Siden har de vist sig side om side ved flere Formel 1-løb og sociale events.