Copenhell har løftet sløret for et af hovednavnene til næste års festivalprogram.
'Vi starter ugen på den helt store klinge', skriver de på Facebook.
Copenhell har nemlig sikret de britiske heavy metal-ikoner Iron Maiden.
'Vi er monsterstolte over at byde nogle af de største legender af dem alle velkommen tilbage til festivalen til næste år,' skriver festivalen videre.
Iron Maiden, der er kendt for hits som 'Fear of the Dark', 'The Trooper' og 'Run to the Hills', er i gang med turneen 'Run For Your Lives', der fokuserer på deres første udgivelser.
Bandet blev dannet i 1975, havde deres storhedstid i 1980'erne og blev i 2005 indlemmet i Hollywoods 'Rockwalk' - det musikalske svar på 'Hollywood Walk of Fame'.
Det er tredje gang, at Iron Maiden optræder på Copenhell.
Copenhell 2026 afholdes fra den 24.-27. juni.