Udadtil tog hertuginden af York skarp afstand til den berygtede sexforbryder Jeffrey Epstein.

Virkeligheden var angiveligt en helt anden.

Det kan Daily Mail afsløre på baggrund af mailudvekslinger, som mediet er kommet i besiddelse af.

Her fremgår det, at Sarah Ferguson – Fergie – faktisk kaldte Jeffrey Epstein en »kær ven« og undskyldte til ham for alt, hvad hun måtte have sagt om ham.

Det tidligere ægtepar Sarah Ferguson og prins Andrew blev for første gang i mange år set sammen, da tidligere i september var til bisættelse for hertuginden af Kent. 
Det tidligere ægtepar Sarah Ferguson og prins Andrew blev for første gang i mange år set sammen, da tidligere i september var til bisættelse for hertuginden af Kent.  Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var tilbage i marts 2011, at hun interview kom med en skarp kritik af den amerikanske rigmand, der allerede dengang var blevet idømt en fængselsdom for medvirkende til prostitution af mindreårige.

Hertuginden af York understregede her, at hun »afskyer pædofili og enhver form for seksuelt misbrug af børn«. Hun slog fast: »Jeg vil aldrig have noget at gøre med Epstein igen«.

Men trods de ord sendt hun mindre end to måneder senere, 26. april, ifølge Daily Mail en mail til ham.

»Jeg ved, at du føler dig fuldstændig svigtet af mig ud fra det, du enten har fået at vide eller læst, og jeg må ydmygt undskylde over for dig og dit hjerte for det,« skulle Sarah Ferguson have skrevet i mailen til Jeffrey Epstein.

Han skulle også her blive kaldt en »standhaftig, generøs og storslået ven«.

Videre skulle hun have afvist nogensinde at have brugte ordet 'pædofil' i interviewet, mens hun forklarede, at hun var blevet rådet til hurtigt at lægge klar afstand til ham for at redde sin karriere som børnebogsforfatter og filantrop.

Sarah Ferguson var tidligere gift med prins Andrew, der også i den grad er kommet i fedtefadet på grund af sine forbindelser til Jeffrey Epstein – han har mistet sine royale beføjelse af den grund.

En talsmand for hertuginden af York bekræfter over for Daily Mail, at hun sendte den omtalte mail. 

Men videre lyder, at det skete for at afværge et søgsmål om bagvaskelse fra Jeffrey Epstein. Og Sarah Ferguson står stadig ved sin oprindelige udtalelser lyder det.

Den dømte amerikanske sexforbryder døde i fængslet under mystiske omstændigheder i 2019.