Det er i dag 466 dage, siden Kabul faldt.
466 dage siden den afghanske hovedstad blev overløbet af Taliban.
Og 466 dage siden vestlige soldater og embedsmænd - under stor mediebevågenhed og med hovedet under armen - hastede ud af landet på fly med desperate afghanere på vingerne og hængende fast i landingsstellet.
Siden da har det været småt med positive historier fra landet. Kvinders rettigheder er skrumpet voldsomt ind, økonomien er svundet voldsomt ind og fødevaresituationen er blevet endnu mere desperat.
Nu har BBC's sydøstasienkorrespondent besøgt landet, og det er ikke læsning for sarte sjæle.
Befolkningen balancerer på kanten af hungersnød.
»Vores børn bliver ved med at græde, og de sover ikke. Vi har ingen mad,« siger Abdul Wahab nær byen Herat til BBC.
»Så vi tager på apoteket og får piller, som vi giver til vores børn, så de bliver søvnige,« fortæller han. Det er blandt andet medicin mod angst og depression.
Til børn, der er helt ned til ét år gamle.
Abdul Wahab bor med sin familie og tusinder andre i små mudderhuse nær landets tredje største by, Herat. Store dele af beboerne er endt der efter at være flygtet fra krig og naturkatastrofer.
Men han er ikke alene i at proppe piller i sine børn. Alle mændene omkring BBC-korrespondenten fortæller, at de gør det.
Det er ikke alt.
Situationen er så slem i landet, hvor FN har advaret mod en humanitær katastrofe, at voksne mænd går endnu længere.
En mand i 20'erne, BBC kun identificerer som 'Ammar', fortæller mediet, at han - som mange andre - har solgt sin nyre for at have råd til mad til sine børn.
Det 23 centimeter store ar er der endnu. Men heller ikke her stopper det.
»Nu bliver vi presset til at sælge vores to år gamle datter. De mennesker, vi har lånt pene til mad fra, siger, at vi skal give dem vores datter, hvis vi ikke kan betale,« siger en mor til BBC, der også har solgt sin nyre.
Læger uden grænser har registreret 47 procent flere indlæggelser på deres faciliteter, der behandler underernæring det seneste år i landet.
