Flere europæiske lande er nu ramt af 7. coronabølge.

Frankrig har den seneste uge registreret ikke færre end 880.000 coronasmittede, og ifølge landets sundhedsminister Francois Braun skal de forvente 200.000 smittede om dagen i den kommende tid.

Det skriver Aftonbladet.

»Spredningen af omikrons subvarianter BA.4 og BA.5, som nu er de dominerende varianter, har let til at sprede epidemien i alla dele af landet,« siger Braun til Le Monde.

I Italien er der registreret 600.000 smittede den seneste uge, skriver avisen.

Frankrig, som nu har passeret 150.000 coronadødsfald, forventer en stigning i indlæggelser i løbet af få dage, men indtil videre er der ikke planer om at indføre flere restriktioner end krav om mundbind visse steder, som allerede er i effekt.

I Danmark er situationen p.t. ikke så grel.

I går rapporterede vi om 2.414 nye tilfælde det seneste døgn samt 325 indlagte, heraf 15 på intensiv og seks af dem med respirator.