Cirka 200 Montserrat taranteller er udklækket i britiske Chester Zoo. Det er første gang nogensinde, at denne meget sjældne edderkop har fået unger i fangenskab.

Den sjældne Montserrat tarantel blev første gang officielt beskrevet for 100 år siden, og er opkaldt efter den caribiske ø, hvor den første gang blev opdaget. Siden da har forskere observeret det mange-benede og behårede kryb, der nogle gange ender som bytte for et andet sjældent dyr: bjerghønen. Bjerghønen er trods sit navn ikke en høne, men derimod en frø.

Et dusin taranteller blev fragtet til Storbritannien i 2013 af en dyrepasser. I tre år er Montserrat tarantellernes adfærd blevet flittigt studeret, og nu har en en hun altså udklækket verdens allerførste kuld Montserrat babyedderkopper i en zoologisk have.