Massemorderen og terroristen Anders Behring Breivik blev fredag morgen hentet i Ila-fængslet og kørt til politigården i Oslo for nye afhøringer.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han var fremme på politigården ca. 9:30. Han skal nu dagen igennem udspørges om sine gerninger fredag d. 22 juli.

Breivik blev afhentet i en sort, pansret Mercedes Geländewagen med affaldsække, der dækkede for bagruderne, så Breivik ikke kunne fanges af fotograferne. 


Politiet vil ikke ud med detaljer om afhøringen, men den kommer blandt andet til at kredse om, hvorvidt Anders Behring Breivik var alene om at udføre skudmassakren og bombeangrebet på Oslos regeringsbygning.

- Det er et af hovedspørgsmålene - om han havde medhjælpere. Han har skrevet i manifestet, at han fik hjælp, og vi forsøger at finde ud af, om det er sandt eller ej, sagde hans advokat i går til norske medier.

Politiet vil desuden oplæse den lange forklaring for Breivik, som han selv gav til politiet i lørdags, dagen efter pågribelsen. Det sker for at at luge ud i eventuelle uregelmæssigheder og misforståelser.

NORWAY-MARCH/


Dagens afhøring af den 32-årige gerningsmand er blot én af mange, der vil finde sted i den kommende tid.

Politiet har allerede sagt, at sagen kommer til at indebære den største efterforskning i norsk historie.

Bl.a. skal over 700 vidner afhøres, og hvert af de 76 mord skal behandles som en individuel sag af hensyn til de pårørende.