Bomber faldt i går ned over atomkraftværket i Zaporizjzja i det sydlige Ukraine.

Nu melder chefen for FN's atomagentur, Rafel Mariano Grossi, ud om hændelsen, som han siger, udgør en reel fare for atomkatastrofe.

Det skriver Reuters.

»Jeg er ekstremt bekymret over bombningerne i går på Europas største atomkraftværk, som understreger den meget reelle risiko for en atomkatastrofer,« siger Grossi, og fortsætter:

»Det kan true den offentlige sundhed og miljøet i Ukraine og andre steder.«

Han opfordrer samtidig alle parter i konflikten til at udvise ekstremt forsigtighed i området omkring kraftværket.

I går ramte bomber højspændingsledninger på atomkraftværket. Det betød, at de måtte stoppe én af reaktorerne, selvom der dog ikke var noget læk.

Atomkraftværket blev tilbage i marts overtaget af russiske styrker, men blev sidenhen tilbagevundet af Ukraine.

Ukraine har anklaget Rusland for skaderne på værket, mens Rusland har tilbagevist den påstand og i stedet mener, at det er Ukraine, som står bag angrebet.

Atomkraftværket er blandt de 10 største atomkraftværker i verden, og ligger i byen Enerhodar ud til Dnipro-floden.