Et trafikuheld med to biler spærrede P. Knudsens Gade i indadgående retning i Folehaven ved København. Der er nu åbnet igen, men der er massiv kø.

»Trafikken står i øjeblikket stille derude. Vi arbejder på at få flyttet bilerne ud til siden, så trafikanterne kan komme forbi, men man skal nok forvente kø derude mindst den næste time,« fortalte vagtchef ved Københavns Politi, Carsten Reenberg, tidligere til B.T.

Det lykkedes for politiet omkring klokken 7.40, men det tager tid for trafikken at blive afviklet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 6.06 og har siden da arbejdet på uheldsstedet.

Der er ingen tilskadekomne ved uheldet.

P. Knudsens Gade er en af indfaldsvejene til København, som begynder lige hvor Motorring 3, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen slutter, og derfor er der meget myldretidstrafik.

På Vejdirektoratets hjemmeside fremgår det, at køen bliver længere og længere.

Opdateres...