Havnebyen Side er et besøg værd, hvis du er mere til roligt strandliv og sejlture end skumfester og disko-rytmer.
På den tyrkiske riviera, mellem millionbyen Antalya og festbyen Alanya gemmer sig den lille fiskerby Side, der på få årtier er vokset til et attraktivt feriested med alt godt fra landets smukke kulturarv, Mellemøstens køkken og så selvfølgelig havet. Tyrkerne har i Side fundet en fin en fin mellemvej (og en rig indtægtskilde) ved at byde sine gæster, særligt skandinaver og tyskere, på moderne ferierammer – uden at neonskilte og menukort på dansk helt tager den tyrkiske sjæl ud af byen. Inden vi tog hjemmefra, blev vi advaret fra flere sider om, at det kunne være farligt i Tyrkiet, og at vi risikerede at blive snydt og franarret vores penge af alle de slemme tyrkere. Men den side af Side oplevede vi på ingen måde.
Højt serviceniveau
Faktisk var de tyrkere, vi mødte, overraskende imødekommende. I kiosken over for hotellet havde vi kun en 100 lire-seddel – ca. 300 kr. – som ekspedienten ikke kunne give tilbage på, men det gjorde ikke noget, for vi kunne bare tage varerne og betale senere. Tjenerne på hotellet var dog knap så begejstrede for os, da det hen af ugen gik op for dem, at vi ikke spiste i hotellets restaurant. Men generelt kan vi kun anbefale Side på servicefronten, for folk var venlige – bortset fra de til tider lidt for entusiastiske sælgere, der alle steder står og lokker turisterne med varer eller mad.
Spis for under 100 kr.
I Side er det – ligesom på andre turiststeder – ikke særlig svært at finde et sted at spise. Det svære er at finde de gode steder. Vi havde held med at gå efter de typiske tyrkiske retter som kebab, fiskegryde og »pide«, som er tyrkisk pizza og minder meget om dem, vi kender fra gode pizzarier herhjemme fra. Det absolut bedste sted, vi fandt, var Aphrodite på havnen. Her serverede de udover de traditionelle retter blandt andet wraps og lækre salater, hvis man havde brug for et knap så tungt måltid. For omkring 100 kr. kan du få et udmærket måltid og drikkevarer. Cocktails kunne dog sagtens koste en 50er, ligesom vi en aften kom til at betale cirka 45 kr. for en lille 0,30 l Tuborg-fadøl på Lighthouse på havnen – et af byens eneste, men ganske fancy diskoteker.
Gå på opdagelse
Bedst er Side, når man forsøger at navigere uden om slagtilbud og sælgere og går på opdagelse på egen hånd. Vi droppede hotellets shuttlebus og vandrede et par kilometer ad den flisebelagte strandpromenade, fra hoteloaser i nord og til den gamle bydel i syd Her gemte sig oldgræske ruinerne, det såkaldte Apollo Tempel og et velbevaret amfiteater, som er et must see. Det er også i den gamle bydel, man finder byens moské, et stort marked og en væld af butikker med mosaik-lamper, vandpiber og selvfølgelig delikatessen turkish delight.
Familievenlige aktiviteter
Vi sparede shoppingen og tog i stedet på udflugt i Sides baghave, hvor Taurus-bjergene snor sig ind i landet sammen med Manavgat-floden. Det sidste var et koldt gys – cirka 10 grader – når man som os valgte at »river rafte« ned ad floden og ikke kunne holde os indenbords i gummibåden. Det lyder voldsommere, end det var, for riverrafting-turen er som de fleste i Sides udflugtskatalog familievenligt og indrettet, så både små og store kan være med.
Og så til søs...
Vil man se havet, skildpadder og måske oven i købet delfiner, kan man gøre det fra en mere rolig position på en af de mange både, der dagligt stævner ud fra Sides havn. Med en plads på en madras på dækket, et medley af musik i højtalerne og yndlings-isen i hånden, var vi enige om, at vi egentlig ikke kunne ønske os meget mere af en chartertur. Det skulle da lige være, at sejlturen havde levet op til destinationens navn »Dolphin Island Tour«. Men skildpadderne var i det mindste på plads, da vi kom forbi.
