Et gigantisk, politisk selvmål af Villy Søvndal.

Så skarp lyder analysen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, om Villy Søvndals udmeldinger i lørdags om, at Danmark ikke kan tilslutte sig dele af den nye EU-pagt. 

- Sagen har nået et punkt og et alvor, hvor det har helt afgørende for Thorning at sætte Søvndal på plads. Og gøre resten af Europa opmærksom på, at Danmark endnu ikke har fastlagt sig på en position, siger Thomas Larsen. 

Helle Thorning Schmidt har mandag været nødsaget til at gå ud og banke udenrigsministeren på plads i EU-spørgmålet, hvor hun sagde til dr.dk., at det er alt for tidligt at vurdere, hvad Danmark kan være med til i den nye Euro-aftale.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Det står i skærende kontrast til Villy Søvndals udmelding i lørdags om, at der var flere dele af aftalen, som 'var vanskelige for Danmark.' 

Thomas Larsen vurderer, at Søvndal har sat Thorning i en uheldig situation med sin soloudmelding.

- Han må tage på sin kappe, at han har sat Thorning og den samlede regering i en tåbelig situation, fordi han havde så travlt med at melde sin skepsis ud til den nye euroaftale. Derudover sætter han også Thorning, regeringen og Danmark i en pinagtig situation i Europa i forhold til de øvrige EU-lande, for det er klart, at når Danmarks udenrigsminister udtaler sig offentligt, så tror de øvrige lande, at det er Danmarks position han redegøre for, siger han.

LÆS OGSÅ:


LÆS OGSÅ:


Baggrunden for Søvndals udmeldinger er, ifølge Thomas Larsen, for at komme sit EU-kritiske bagland i forkøbet.

-  Det der er Søvndals store frygt er, at der eksploderer et internt EU-opgør i partiet i den kommende tid. Derfor har han reageret som partileder uden at tage hensyn til regeringens tarv.

Tidspunktet for Søvndals udmelding er også særlig uheldig i forhold til Danmarks kommende EU-formandskab, der indledes 1. januar.

- Det betyder også, at der bliver sat alvorlige spørgsmålstegn ved hans evner som udenrigsminister, om han overhovedet er i stand til at løfte den tunge opgave, det er at være formandsland for EU, siger Thomas Larsen.

LÆS OGSÅ: