Han er kendt som inkarneret Elvis-fan og er selv en af folketingets bedste croonere. Som fast medlem af P3s populære »Mads og Monopolet« har han formuleret den såkaldte »Søren Pind-regel, som hjælper dig med at afgøre, hvad du gør, hvis du bliver inviteret til to fester på samme dag.«

45-årige Søren Pind er en af tingets mest farverige politikere og også én af dem, som er bedst til at bruge de sociale medier i sin personlige branding.

I dag er han udenrigsordfører for Venstre, men han har en fortid som udviklingsminster.

Når han skal pege på en politisk modstander, han har respekt for, vælger han da også en, der - som han selv - har en forkærlighed for udenrigspolitikken. En mand, som Pind ikke er enig med i ret meget, men som han godt kan lide alligevel, fordi han har humor.

Se hvem manden er i denne video.

Gennem hele valgkampen spørger vi på bt.dk en række kendte politikere, hvem de ville stemme på, hvis det utænkelige skulle ske, at de skulle få lyst til at sætte deres kryds ved en kollega fra et andet parti eller fra den helt anden blok. Hvem ville de pege på, hvis de fik lov at sætte »et forbudt kryds«.

Det er der kommet en række sjove og overraskende svar ud af. Følg med her på bt.dk hver dag i valgkampen.