Du har sikkert set hendes ansigt og hørt hendes navn, særligt de seneste uger. Theresa May.
Men udover at vide, at hun er den britiske premierminister, er det nok de færreste danskere, der kender meget til den ellers private politikers liv og opvækst. Det er en historie, der rummer store tragedier og sorger - og en stor kærlighed.
Med hurtige skridt trådte Theresa May onsdag op bag en talerstol placeret foran Downing Street 10 i London og forklarede kontant, at hun ville 'kæmpe med alt, hvad hun havde' mod den mistillidsafstemning, hun var blevet mødt af af sine partifæller i Det Konservative Parti, hvor flere er utilfredse med hendes håndtering af brexitaftalen.
Hun vandt afstemningen, og torsdag satte hun engang engang turen mod et topmøde i Bruxelles for at forhandle de omstridte skilsmissepapirer mellem Storbritannien og EU.
Det er nok sådan, de fleste kender hende. Som politiker og som et ansigt på Brexit.
De færreste kender nok resten af hendes historie.
De britiske medier beskriver hende som et privat menneske. Men en sjælden gang i mellem åbner hun sig og fortæller. Ikke om livet som 'Prime Minister May', men om 'Theresa'.
Om hvordan hun mistede sin far i en tragisk ulykke, hvordan hendes mor sov ind kort efter, hvordan hendes livs kærlighed var hendes støtte gennem det hele, og om sorgen over, at de ikke kunne få børn.
Hendes historie begynder den 1. oktober 1956, hvor hun kom til verden i Eastbourne som det eneste barn af præsten Hubert Brasier og hans hustru, Zaidee.
Den lille pige, der fik navnet Theresa Brasier, valgte senere at læse geografi på University of Oxford, hvor hun mødte veninden Alicia Collinson. Det skriver britiske avis The Telegraph.
På samme universitet mødte Theresa senere også sit livs kærlighed, Philip May.
»Theresa gik ud med andre folk, men ingen af dem var helt det, hun gerne ville have. Ingen af dem var specielle. Så på vores sidste år dukkede Philip op. Det var Philip - og ingen andre,« fortalte Alicia Collinson for nogle år siden.
Fire år senere - i 1980 - gav de deres 'ja' til hinanden.
Lykken varede dog kort, for året efter ramte tragedien. Theresas far, Hubert Brasier, kom kørende i sin Morris Marina til en nærliggende kirke, hvor han skulle stå for søndagsprædiken, da han kolliderede med en Range Rover, lige som han forsøgte at krydse en trafikeret vej.
Få timer senere døde han som følge af sine hoved- og rygradsskader.
Blot nogle måneder senere mistede Theresa også sin mor, Zaidee, som led af multipel sklerose - en kronisk sygdom i centralnervesystemet.
Som blot 25-årig var Theresa May pludselig forældreløs.
Det er kun sket sjældent, at hun efterfølgende har sat ord på tragedien.
I et interview med LBC Radio har hun dog tidligere fortalt, at Philip var 'en utrolig støtte' for hende.
»Det havde en stor påvirkning på mig. Jeg var meget heldig med, at jeg ikke længe inden var blevet gift, og Philip har været en fantastisk støtte for mig. Han var en urokkelig klippe for mig,« sagde hun i interviewet og tilføjede:
»Jeg var et enebarn, så jeg havde ingen brødre eller søstre, som jeg kunne dele det med. Pludselig var jeg efterladt alene uden de to personer, der havde taget sig af mig og havde betydet så meget for mig gennem mit liv.«
Siden Theresa og Philip fandt sammen for mere end 40 år siden, har de været uadskillelige.
Det lykkedes dem dog aldrig at få børn.
De kunne ikke.
»Selvfølgelig var vi påvirkede af det. Man ser sine venner, som nu har voksne børn, men man er nødt til at acceptere det lod, man er givet i livet,« fortalte hun første gang om det i et interview med Mail on Sunday i 2016.
»Nogle gange sker ting ikke, som man ønsker, eller der er ting, man ville ønske, man kunne, men ikke kan. Der er andre par i lignende situationer,« tilføjede hun.
Året efter løftede hun lidt mere af sløret for sine tanker om det i radiointerviewet med LBC Radio.
»Det har været meget trist, at det viste sig, at det ikke var muligt for os. Vi er selvfølgelig ikke det eneste par, der er i denne situation, og når man er her, så tænker jeg, at man bare må komme videre med sit liv,« fortalte hun og sluttede:
»Og så har vi vores niecer og nevøer.«
