Novo Nordisk gigantiske opkøb af tre fabrikker er blevet godkendt, og det er en rigtig god nyhed.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, efter Novo har fået grøn lys fra konkurrencemyndighederne til at overtage tre fabrikker fra selskabet Catalent.

»Vi ser særdeles positivt på opkøbet af de tre fyldefabrikker fra Catalent. Med fabrikkerne vil Novo Nordisk skyde genvej til at imødegå den massive efterspørgsel, der er for nuværende og vil være i fremtiden på markedet for diabetes og specielt fedmebehandling,« skriver Søren Løntoft Hansen i en analyse.

Han skriver yderligere, at opkøbet fra 2026 og frem vil bidrage til Novo Nordisks vækst i omsætning, og at det netop er evnen til at udvide produktionen, som er et af de afgørende konkurrenceparametre.

»Opkøbet af Catalent-fabrikkerne er i vores optik med til at sikre Novo Nordisk en fortsat konkurrencemæssig fordel,« skriver Søren Løntoft Hansen.

Senioranalytikeren fastholder sin købsanbefaling på den danske medicinalgigant, hvilket man kan læse mere om på Sydbanks hjemmeside.

Handlen kom i stand, efter Novo Nordisks kontrollerende ejer Novo Holding opkøbte Catalent til en pris på omkring 113 mia. kr. 

Novo Nordisk køber de tre Catalent-fabrikker fra Novo Holding til en pris på omkring 83 mia. kr.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Hør hvordan Jane Ibsen Piper 'krammer julen' ved mindre forbrug og mere kærlighed i det nyeste podcast-afsnit af Spar Kassen. Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller her:

Læs også: 

Læs også: