Kollegerne hyldede og mindedes mesterkokken Bernard Chesneau, der lærte københavnerne at elske den franske mad.
Alle 44 bænke i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København måtte tages i brug, da stjernekokke, venner og familien til Bernard Chesneau i går sørgede over tabet af kokkelegenden, der revolutionerede det franske køkken i Danmark og inspirerede en hel generation af nutidens mesterkokke.
Bernhard Chesneaus fire-årige tvillingesønner legede i kirken, som deres far sandsynligvis ville have elsket det.
De mange fremmødte i kirken sagde et varmt farvel til grydernes gale mand, franskmanden, der på sin helt egen måde bragte inspiration ind i danske restauranters køkkener.
60-årige Chesneau sprudlede altid af gode ideer, han sled for at gøre dem til virkelighed, og han tog festerne med. For tre uger siden sagde kroppen stop. Det københavnske kokkemiljø mistede en farverig personlighed.
Levemand
En af dem, der mindes Chesneau med stor taknemmelighed og glæde, er den verdensberømte kok og Noma-ejer, René Redzepi. Han husker, når franskmanden buldrede ind ad døren på restauranten, hvor Redzepi i 90erne var elev.
»I hånden havde han kyllinger, hvor hovedet stadig sad på, og indmaden var intakt.
Han var den første til at importere kvalitetsråvarer. Og så var han en levemand, der råbte og skreg, hvis der var noget, han var utilfreds med,« siger René Redzepi.
Den livsglade, åbenmundede og til tider barnlige Bernard Chesneau fandt vej til København, fordi han var forelsket i en dansk kvinde.
Forholdet brast, men kærligheden til Danmark varede ved. Bernard Chesneau fik københavnerne til at elske fransk brasserimad, da han åbnede restaurant Bonobo og den legendariske L’education Nationale i indre København. L’Education Nationale, der betyder »den nationale dannelse«, blev samlingssted for kendisser og musikere.
Det var her, at en anden fransk mesterkok, Francis Cardenau, der står bag restauranterne Mash, Umami og Le Sommelier, første gang mødte Chesneau i 1992, da han som nygift ledte efter et sted at spise frokost med sin kone. De to franskmænd blev tætte venner.
»Hans død kom som et chok. Jeg kunne ikke komme til hans 60 års fødselsdag, så jeg skrev sms’er og ringede til ham for at mødes. Men han svarede aldrig. Så viste det sig, han var død«, siger Francis Cardenau.
Gik aldrig på kompromis
Han fremhæver, at Bernard Chesneau var selve årsagen til, at man overhovedet kunne præstere fransk gastronomi i Danmark.
»Han gik aldrig på kompromis med kvaliteten, og jeg købte altid råvarer af ham,« fortæller han.
En af Bernard Chesneaus missioner var at oplære danskerne i de franske køkkentraditioner. Men hans facon gjorde, at han tit blev opfattet som arrogant.
»Han optog meget plads. Det passede tit ikke danskerne, men vi franskmænd er ikke så firkantede. Du kunne mærke, han var til stede, og det elskede jeg ved ham,« siger kollegaen.
Bernard Chesneau fik konstant nye ideer og søsatte nye projekter. For 15 år siden rullede han en af de første madvogne ud i København og begyndte at sælge fiskefrikadeller på Christianshavns Torv. Siden udvidede han med en pizzavogn.
»Han var en pioner inden for street food. Dengang tænkte man: Street food i København? Vogne med mad? No way. Men se bare i dag. De er der over det hele,« siger René Redzepi.
Desværre blev de gode ideer sjældent fulgt op af en god forretningssans. I sine sidste år knoklede han for at putte mad på bordet til sine to sønner, tvillingerne Marius og Louis på fire år.
Kærligheden til sine børn var umiskendelig, og de var ofte med, når madvognen rullede ud. Det var her, i det fri, at Bernard Chesneau lærte sine sønner kunsten at koge fransk løgsuppe.
Men et liv med arbejde i utallige restauranter og de fester, der fulgte med samt rastløsheden, der konstant førte til nye projekter, havde sat sine spor på kokkelegenden. Efter sin 60 års fødselsdag i september fik han det skidt.
Hjerteproblemer
Smerterne satte sig i benene. Der var hjerteproblemer. I en hel uge lå han syg i sin seng. Moderen til hans børn, Lisbeth Urfe, forsøgte at overtale ham til at besøge lægen, men han ville ikke. Kort tid efter sagde kroppen stop. Lisbeth Urfe fandt ham død i sengen for tre uger siden.
Da kolleger, venner og familie i går trådte ud af Hellig Kors Kirke, blev de endnu en gang mindet om Bernard Chesneaus idérigdom. Her, foran kirken stod nemlig et resultat af franskmandens mange skøre ideer: En ladcykel, som han havde bygget om til et køkken på to hjul. Fra en stor gryde på cyklen spredte duften af glögg sig, efterhånden som de sørgende hver fik en kop i hånden.
»Skål,« blev der råbt i kor, da Bernard Chesneaus kiste blev båret ind i rustvognen, der til lejligheden var pyntet med Trikolorens blå, hvide og røde farver.
René Redzepi: Han var en verdsensmester i gode ideer
René Redzepi, medejer af restaurant Noma i København
»Bernard var indbegrebet af en karismatisk fransk restauratør. Hvis folk bad om salt til maden, kunne han finde på at sige: Smag dog lige på det.
Han var ikke verdensmester i at drive forretning. Til gengæld var han verdensmester i at få gode ideer, men forretningerne gik altid lidt galt. Da han blev ældre, havde han svært ved at finde et job. Han mistede sin plads og vidste ikke, hvor han passede ind i det københavnske restaurantmiljø. Der begyndte han at komme meget på Noma, og han lavede personalemad til os i seks måneder.
Bernard Chesneau var folkets mand, når det drejede sig om mad. Han lavede ofte grin med Noma: ’Hvorfor skulle det være så dyrt og fancy? Lav nu bare tre gode retter, som folk vil have’, sagde han til os.«
Claus Meyer: Solen skinnede, men så blev det mørkt
Claus Meyer, står bag restauranter i København og New York
»Jeg hørte om Bernards død fra en ven, og det gjorde mig trist. Solen skinnede i New York, men pludselig blev det mørkt.
På den ene side passede Bernard slet ikke ind i Danmark, på den anden side gjorde han Danmark større. Han var næsten for stor til Frankrig. Jeg tænkte tilbage på vores samtaler de senere år. Så sent som for tre uger siden tog han kontakt til mig for at genoptage tidligere samtaler om at lave bogen om L’ Education Nationale.
Jeg vil huske ham for hans mod, hans integritet, hans forrygende humor, hans respektløshed - og det er ikke kun positivt ment - og hans evne til at se muligheder, selv om det i det store hele så håbløst ud for ham de sidste mange år. Han lærte mig aldrig at glemme at forholde sig kritisk til det etablerede – vi bor jo alle i glashuse,« siger Claus Meyer, der har kendt Bernard Chesneau i 25 år.
Francis Cardenau: Han var helt sin egen
Francis Cardenau, køkkenchef på Le Sommelier i København
»Bernard Chesneau var i sig selv en bevægelse i Danmark, og han har løftet den danske gastronomi. Han var der altid, og sagde altid ja til at hjælpe. Han var også sin egen. Om vinteren kunne han gå rundt i shorts. Og så var han vild med hunde. Jeg husker, da en af dem gik rundt i hans restaurant, en stor, klam hund med langt hår. Der sad et par tv-journalister og spiste frokost, og deres jakker hang på stolen. Så begynder hunden at tisse på jakkerne. Bernard går stille og roligt hen, tager jakkerne i hånden ryster dem og siger ’nå, nå’, som om der ikke er sket noget. Det er et meget godt billede af, hvordan han var.«
