BTs anmelder giver fem flotte stjerner
Gu' ved, hvad vejrguderne har lyttet til de sidste ti år.Næppe Coldplay. I timerne op til den for længst udsolgte koncert i Parken i aftes lå et mellemfornøjet, mørkegråt skydække henover Parken. Som om himlen bare ventede på en anledning til at bryde ud i tårer. En gang i forne tider den perfekte lydkulisse til Coldplays 'suburban' popmelankoli.
I 2012 har det britiske superband for længst transformeret sig til et stadionrockband. Med en næsten aggressiv attitude.
Understreget med 70.000 tommersøm, da hele Parken kl. 21.41 eksploderede i et dionysisk sansebrag med fyrværkeri og hele paletten af flouriserende neonfarver.
Et skrigende skingert farveorgie i moderigtige pangfarver og fosforiseret graffitiskrift. Det skyldes ikke bare de sædvanlige mobiltelefoner. Men først og fremmest nogle specialfremstillede lysende armbånd, som alle fik udleveret inden koncerten.
SE BILLEDERNE: Coldplay i Parken
Senere en invasion af meterstore farvestrålende balloner.
Allerede i andet nummer 'Hurts Like Heaven' så man forskellen på det gamle indadvendte og det nye rock-Coldplay.
Først trommeslageren Will Champion med slag i sværvægtsklassen, derefter Chris Martin i orgastisk performance. Den kadence holdt han hele vejen igennm koncerten. Så guitaristen Johnny Bucklands effektivt minimalistiske guitar. Derefter 50.000 på fællessang. Hvis man går hjem fra Coldplay-koncert uden konfetti i håret, er det enten fordi, man er skaldet, eller gået under bordet.
All I can promise you is that we're gonna play the best fucking concert, we played in our lives. Citat: Chris Martin.
SE BILLEDERNE: Coldplay i Parken
Det var attituden. Og sådan fortsatte det.
I 'In My Place' og 'Major Minus'. Senere i den både intime og underligt nok samtidig ekspressive klassiske Coldplay-ballade 'The Scientist' var hele Parken med på kor. Næste nummer, gennembrudshittet fra 2000, 'Yellow'. Det var publikum tæt på at stjæle fra bandet.
Og det gentog sig i 'God Put A Smile On Your Face'. som Chris Martin var ubeskeden nok til at tilegne de 50.000 smil i betonarenaen på Østerbro.
Og så en scoring, der ikke er set mere elegant i Parken, siden Ole Madsen scorede med hælen i den tertiære istid eller deromkring. Vi taler selvfølgelig 'Viva La Vida'. En sær sang, der egentlig handler om kontroltab og undergang. Men som i alle revner og sprækker signalerer det stik modsatte. Kærlighed, varme, romantik, sammenhørighed. Parken eksploderede. Og gjorde det igen i det nye 'Charlie Brown'.
På det seneste album fra sidste år 'Mylo Xyloto' er der et nummer med titlen 'Us Against The World'. Deri ligger måske nøglen til Coldplay, som de lyder live 2012.
Det er Chris, Johnny, Guy og Will mod resten af verden. Det ses rent fysisk på scenen. Midt i den enorme farvelade af en scene står de fire står tæt samlet på få kvadratmeter. Lyden her til aften var - næsten - lige så god som til Roger Waters for et par år siden.
Et eller andet sted i et basale melakolske klangbillede har Coldplay fundet ind til en både poppet og pompøs kerne. Det er enkelt. Virkemidlerne er enkle. Bucklands repetitive guitarspil er enkelt. De elektroniske tracks i baggrunden er enkle. Chris Martins prunkløse falset er enkel. Men det virker.
Det er dødcharmerende. Grænsende til gribende.
SE BILLEDERNE: Coldplay i Parken
Coldplay er et frigjort band. Borte har taget gruppens tidligere forsøg på at matche U2 i patetisk rockpietisme - når Bono & Co. er værst. De har vendt vrangen ind på den åbenlyse inspiration fra Radiohead.
Coldplay - klynk rimer ikke længere på ynk. Måske nærmere pønk. Mage til massivt angreb på samtlige sanser er sjældent set i Parken.
Her til aften var Coldplay en forrygende hedetur
Selv vejrguderne var overbevist, da koncerten sluttede klokken 23.20.
Månen lyste ned fra en næsten skyfri nattehimmel. Som ville den sige 'Viva la Coldplay'.
5 stjerner ud af 6
