Den danske musikhistorie er fyldt med musikere og numre, som i en tid var et kæmpe hit. Mange af dem har du sikkert glemt alt om igen, men bag mange af dem gemmer sig en fantastisk, vild, glædelig, smuk eller finurlig historie. BT bringer dig et udpluk af nogle af historierne bag de største hits, du har glemt, du elsker.

I 1996 var nummeret ’I Count the Minuttes’ et kæmpe, dansk hit for trioen Me, She and Her. Men det blev dog ved det ene store hit. Siden forsvandt den succesfulde gruppe helt fra musikken, men hvor blev de af, og hvordan opstod gruppens megahit? Det fortæller medlemmet Trille Palsgaard til BT.

Me, She and Her bestod af de tre kvinder Trille Palsgaard, Pernille Dan og Susanne Marcussen. Det var dog aldrig meningen fra de tre kvinders side, at de skulle blive et fælles hit. Og det var ikke dem selv, der fik den idé – heller ikke at skrive ’I Count the Minuttes’. Faktisk er det lidt af et tilfælde, at hittet endte hos dem.

»Det var ikke et nummer, vi selv skrev. Faktisk var vi tre kor i et andet band, da Edel records kom og ville signe os. De fremlagde nogle numre for os, som de mente kunne blive hits. Et af dem var et Diane Warren (prisvindende amerikansk sangskriver, red.)-nummer, ’I Count the Minutes’, og det mente vi havde potentiale, og så købte vi rettighederne til det i fem år,« fortæller Trille Palsgaard.

»Der blev arbejdet i studiet med at lave numre i et år - sammen med Oli Poulsen, som blandt andet har lavet musik med Hanne Boel og Michael Learns to Rock. Og da ’I Count the Minuttes’ kom ud, så var det nærmest et hit med det samme. Det var ret voldsomt – vi var naturligvis glade for, det gik så hurtigt med, at det blev et hit – men det var også turbulent, da vi fik travlt med promotion – og så endte vi med at sidde og køre i bil fra det ene radiostation til den anden, og vi ville jo egentlig bare gerne synge og være på turné.«

PERNILLE, SUSANNE OG TRILLE - TILSAMMEN ME, SHE AND HER. Vis mere

»Da vi vandt en Danish Music Award, blev vi solgt videre til Sony, og der ville de lave helt om på os – også i vores stil, som ellers var lige os. Og det var vi ikke vilde med, for de endte med, at vi blev mere et produkt end sang, som vi elskede,« fortæller Trille Palsgaard.

Mens ’I Count the Minuttes’ gik sin sejrsgang på hitlisterne og Me, She and Her vandt en dansk en Danish Music Award for årets nye navn, så gik det dog ikke så gik på de interne linier. Et var kontrakten med Sony, hvor en masse ændringer blev foreslået, men noget helt andet var, at de tre kvinder ikke kunne finde ud af, hvad Me, She and Her efterfølgende skulle musikalsk.

»Vi kunne ikke blive enige om, hvilken retning vi skulle tage musikken. Og så begyndte det at stikke lidt i alle retninger. Vi tog på en turné, men da vi var færdige med den, besluttede vi os at gå fra hinanden. Det var i 1997 – kun få år efter vi var begyndt,« siger Trille Palsgaard.

Det var ikke fordi, de tre kvinder lige pludselig ikke kunne lide hinanden. Det handlede mere om forskellighederne, når det kom til, hvilken musik den sammensatte gruppe skulle lave. Og selvom de havde haft meget at se til, mens de var Me, She and Her, så var det intet mod, hvad der skete efter bruddet.

»Vi havde sunget sammen i mange år inden, vi blev en gruppe. Så vi var ikke uvenner, da vi gik fra hinanden. Og det sjove er i virkeligheden, at da det hele var slut, der fik vi for alvor rigtig travlt. Lige pludselig ville alle booke os som backingsangere.«

Trille Palsgaard, Pernille Dan og Susanne Marcussen er fortsat gode venner her omkring 20 år senere, men det er for alvor kun Trille, der stadig laver musik på fuldtid som backingsanger for stort set alle større danske navne.

Men selvom langt de fleste af os kan huske ’I Count the Minuttes’, så er det ikke noget, de tre kvinder er blevet rige på. Faktisk var det noget nær en underskudsforretning at have et superhit og vinde priser.

»Desværre tjente vi ikke så mange penge. Vi havde det, man kalder en breakeven-kontrakt, hvor alle udgifter skulle betales af vores indtægter, inden vi kunne få penge. Så vi fik latterligt lidt, selvom vi arbejdede i døgndrift. På et år tjente vi en månedsløn, så vi måtte tage andre jobs som backingsangere for at tjene penge.«

Hun fortæller videre, at det var det år i hendes 25 år lange karriere som professionel musiker, hvor hun har tjent færrest penge.

Selvom det var en meget kort tid med stor succes, og det hele endte i et brud, så fortryder Trille Palsgaard intet af det. Hun har taget mange store oplevelser med fra tiden, men altså ikke mange penge.

»Det var mega fedt. Og det var en super fed tid – en drøm, der gik i opfyldelse, og vi skabte noget helt unikt, som man ikke tidligere havde set herhjemme med tre kvindelige vokaler – en slags dansk Destiny’s Child. Og det vil jeg altid huske,« slutter Trille Palsgaard.