I går delte Martinna fra 'De unge mødre' et billede af hendes to små drenge, der spiste is til aftensmad, nu forklarer hun sig.

De fleste vil nok studse over det billede, som Martinna fra ‘De unge mødre’ i går delte på sin Instagram-profil. Billedet viser nemlig hendes to sønner, 3-årige Milan og Elliot på snart 1 år, som sidder og spiser is til aftensmad. Men det er ikke helt så slemt, som det ser ud, forklarer Martinna.

– Is til aftensmad lyder måske ikke særlig sundt, men det er slet ikke tilfældet her. I hvert fald ikke, hvis du spørger mig. Det er nemlig ikke normal is, fyldt med fløde og sukker. Niks, det er nicecream, som er lavet af frosne bananer! Mega smart, billigt og børnene og vi voksne elsker det! Man kan tilføje hvilken som helst smag til de her bananer, men min favorit er klart peanutbutter og kakaopulver, skriver Martinna på sin blog.

Kost er da også et af omdrejningspunkterne i Martinnas liv og deltagelse i ‘De unge mødre’, hvor hun blandt andet adskiller sig fra de andre deltagere ved at leve vegansk.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea overvejede abort i bowlingcenter

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre Martinnas overvejelser omkring at præge sit barn til at blive veganer.

LÆS OGSÅ: Efter drama og utroskab: ‘De unge mødre’-par sammen igen

På bloggen deler hun også en opskrift på isen, så nysgerrige folk selv kan afprøve den såkaldte nicecream. Se det søde billede af Milan og Elliot, der bestemt ikke ser ud til at klage over aftensmaden herunder.

LÆS OGSÅ: Overrasket Martinna: Min mand har taget røven på mig!