____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der blev torsdag formiddag fundet et efterladt spædbarn i en taske i Rektorparken i Københavns sydvestkvarter. Det oplyser Københavns Politi.

Politiet fik anmeldelsen kl. 10.26 og en ambulance blev straks sendt til stedet. Barnet var meget koldt, da det blev fundet og er bragt til Rigshospitalets Traumecenter.

- Barnet var meget koldt, da det blev fundet og er bragt til Rigshospitalet, siger Hans Sinding, Vicepolitikommissær ved Københavns Politi.

De første forlydender går på, at spædbarnet er en ca. en uge gammel pige.

- Vi kan ikke bekræfte, at det er en pige, for vi har ikke set hende eller undersøgt hende endnu. Men vi kan bekræfte, at anmelderen siger det er pige, vicepolitikommissær Hans Sinding.

- Efter et skøn er barnet ca. en uge gammelt, siger han. BT's mand på stedet fortæller, at politiet er mødt talstærkt op og er i gang med at afsøge området med hunde. Politiet har afspærret et område på omkring 40 meter omkring Otto Mønsteds Kollegiet. Lige nu undersøger politiet blandt andet, om der er tale om en forbrydelse.

- I sådanne sager, hvor vi ikke kan udelukke, at der er sket en forbrydelse, der kigger vi efter alt. Det kan være DNA-spor eller henkastede genstande, fortæller Hans Sinding.

bt.dk følger sagen