Lovens lange arm har i visse tilfælde også nysgerrige fingre.

Så meget står klart efter en aktindsigt, B.T. har fået ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Her har B.T. fået indsigt i 11 straffesager, hvor politibetjente har søgt uberettiget i borgeres journaler i politiets systemet POL-INTEL.

Der har i alt været 14 straffesager siden 9. september 2018.

Et af tilfældene omhandler en politikadet, der mellem 19. oktober 2018 og 3. august 2019 formåede at snage 32 gange i sager og personer, som han ikke havde ret til.

I perioden fik 28 personer krænket deres privatliv af politikadetten.

Efter en søgning 2. juni kontaktede politikadetten en kvinde, som han videregav 'fortrolige oplysninger' til.

Han fortalte, at to personer, der er angivet som 'A' og 'B' i aktindsigten, var henholdsvis 'dømt for narkokriminalitet og desuden dømt for krænkelse af et mindreårigt barn' og 'taget for kørsel i frakendelsestiden og besiddelse af narkotika'.

Ifølge den seneste opgørelse fra DUPen har man i 2020 efterforsket 30 sager om uberettigede opslag i POL-INTEL. Det er den første årsrapport fra DUPen, hvor man har oplyst antallet af efterforskede sager.

Ifølge Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er det alvorligt, når en politibetjent slår personer op uberettiget:

»Vi betror politiet rigtigt mange oplysninger til gengæld for, at de overholder de regler, der er for at passe på de informationer. Den tillid bliver brudt,« siger hun.

Ayo Næsborg-Andersen fortæller, at politiet har adgang til stort set al data, der findes om os, og at det derfor er meget vigtigt, der bliver slået hårdt ned på det, hvis nogen misbruger den adgang.

»Det er vigtigt for samfundet som helhed, men også for politiet selv. Som vi eksempelvis lige har set i sagen fra Aalborg beder politiet jo ofte folk overlade deres overvågningskameraer og lignende til dem, og det gør de jo kun, fordi de stoler på, det ikke bliver misbrugt.«

Zetland har også beskrevet en søgning begået af en politiassistent i Horsens. Det var en frustreret mand, der satte sig i stolen på politistationen en aften i 2020; hans problem var et velkendt et af slagsen.

På hans private parkeringsplads var der en kvinde, der flere gange havde parkeret sin bil. Forskellen på politibetjenten og så mange andre var, at han nemt kunne finde ud af, hvem personen var – og det gjorde han så, samtidig med at han brød loven.

Senere samme aften lagde han en seddel i bilens forrude, hvor der stod 'IDIOT'. Derefter ringede han til kvindens ekskæreste og sagde, at han ville i kontakt med hende.

I en mail til B.T. forklarer Rigspolitiet, at man ikke mener, der er 'systematisk problem med misbrug af POL-INTEL'.

Man har dog stadig fokus på betjentenes brug af systemet, hvor man har flere kampagner for nuværende betjente, ligesom man underviser i databeskyttelse på uddannelsen til politibetjent.

Rigspolitiet oplyser desuden, at man har indført et pop up-vindue, der kommer frem på skærmen, når man logger på systemet.

'Hver 30. dag minder vinduet brugerne om, at de kun må bruge Finder til tjenstlige formål. Brugeren kan kun komme videre, hvis han eller hun klikker 'Acceptér',' lyder det.