En 45-årig pædagogmedhjælper er tiltalt for gennem syv måneder at have sex-krænket en bare fem-årig dreng i en SFO i Lille Smørum.

Misbruget har ifølge politiets tiltale fundet sted på Søagerskolens SFO Kildekær mellem 1. maj 2011 og 21. november 2011.

Her skal den 45-årige 'gentagne gange' have tvunget en fem-årig til oralsex i fritidsordningens handicaptoilet.

Ifølge anklageskriftet var den 45-årige pædagogmedhjælper for drengen.

Den 45-årige skal ifølge anklagerfuldmægtig Naja Wærness Larsen, Nordsjællands Politi, for retten i Hillerød 19. april.

- Jeg har ikke yderligere kommentarer end det, der står i anklageskriftet, siger hun til bt.dk.

Af anklageskriftet fremgår, at politiet går efter at få den 45-årige frakendt retten til at arbejde med børn.