En mand blev natten til søndag ramt af skud i Fredensborg i Nordsjælland. Politiet søger i den forbindelse særligt to mulige vidner til episoden, der fandt sted klokken 1.06 ud for Café Pingo i Jernbanegade.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Det ene mulige vidne er en mand, der formentlig er i 20'erne. Han var iført mørkt tøj og hvide sneakers, da han klokken 00.52 cyklede ad Jernbanegade.

Det andet mulige vidne kørte i en mørk bil, muligvis en Ford Mondeo.