Ellen Nørgaard fortalte onsdag naboerne, at hun var bange for en dag at vågne og se en røver ved sengen. Natten efter blev hendes mand dræbt af en hjemmerøver.

Ellen og Karsten Nørgaard i mange år haft en stor vennekreds i lokalområdet. Så sent som onsdag sad kredsen på 14-15 venner hos en af naboerne Knud Rasmussen. Han havde fødselsdag. Selskabet talte blandt andet om det indbrud, parret havde i august.

Flere gæster onsdag hos Knud Rasmussen på hjørnet af Storringvej og Århusvej hørte også Ellen Nørgaard sige:

- Det var trods alt døde ting, der forsvandt ved indbruddet i august. Det værste vil være, hvis der pludselig en nat står en røver ved vores seng, beretter en rystet Erling Jensen, der var med til fødselsdagen.

Han gyser ved tanken om, at fru Nørgaards angst for natlige røvere i nat blev grum virkelighed på en stille vej i Skovby.

- Jeg tror indbruddet og det frygtelige, der skete i nat, hænger sammen. Måske har tyvene fra dengang troet at Nørgaards igen havde fyldt våbenskabet og pengekassen op, vurderer Erling Jensen.

Læs mere her