Asger Jensby har haft en sort lamborghini stående i under en lejlighed, som er delvist ejet af Stein Bagger
- Det er min lamborghini. Jeg har altid været vild med biler og elsker at køre i den om sommeren, siger bestyrelsesformand Asger Jensby fra det nu lukkede IT Factory til bt.dk.
Den fartglade erhvervsmand, står til at tabe 700 millioner kroner på grund af milliardsvindelen i IT Factory - hvor han har ejet 20 procent.
Overfor bt.dk erkender han nu, at hans privatøkonomi har været kraftigt viklet ind i Stein Bagger, der i går meldte sig til politiet i Los Angelas efter sin formodede milliard-svindel.
Ikke bare har Asger Jensby lånt 20 millioner kroner af Stein Bagger til at finansiere sin nybyggede i Kongsvinger ved Norge. Han har også sammen med Stein Bagger købt en luksuslejlighed på 111 kvadratmeter på Islands Brygge - en lejlighed, som de har købt af Stein Baggers kone Anette Uttenthal for 4,65 millioner kroner - og som de hver ejer halvdelen af gennem selskabet Isl. Brg 75 ApS.
- Lejligheden købte jeg, så jeg havde et sted af bo, når jeg var København hver uge - og ikke skulle bo på hotel, siger Asger Jensby til bt.dk.
LÆS VIDERE NEDENFOR
Derfor købte Jensby lejligheden
Han har også en forklaring på, hvorfor han har købt den af Stein Baggers kone.
- Stein Bagger ringede og fortalte, at de havde den her lejlighed stående tom. Jeg tog ud og så den - og vi aftalte, at købe den i fællesskab, fordi det var mest praktisk økonomisk og skattemæssigt. Så betaler jeg blot 16.000 kroner i husleje til selskabet, siger han.