Som 14-årig blev Paris Hilton groomet af en voksen mand, hvis job det var at passe på hende.

Det afslører hun i sin nye bog ‘In Memoir’, skriver Daily Mail.

Bogen udkom på kvindernes kampdag den 8. marts, og netop den dag passer meget godt til Paris Hiltons fortællinger.

For den i dag 42-årige hotelarving lægger ikke fingrene imellem, men fortæller råt for usødet om sine oplevelser med mænd.

Paris Hilton talte sidste år ved et arrangement, der skulle sætte fokus på misbrug af børn. Foto Martinez Monsivais
Paris Hilton talte sidste år ved et arrangement, der skulle sætte fokus på misbrug af børn. Foto Martinez Monsivais Foto: Pablo Martinez Monsivais
Vis mere

Blandt andet beskriver hun, hvordan en lærer i 8. klasse kyssede hende og fortalte, at han var blevet forelsket i hende.

Historien er blot en af mange om mænd, der i tidens løb angiveligt har overskredet Paris Hiltons grænser.

Det gjaldt for eksempel den mand, som hun tidligere har fortalt om, ‘druggede og voldtog’ hende som 15-årig, og det gjaldt de ansatte på Utah's Provo Canyon School, der udsatte Paris Hilton og andre unge unge kvinder for 'underlivsundersøgelser'. To historier, du kan læse om her:

Men historien om læreren er anderledes, for som 14-årig opdagede Paris Hilton ikke, at noget var galt. Tværtimod.

Både Paris Hilton og hendes veninder var nemlig tiltrukket af den unge lærer, som hun kaldte mr. Abercrombie, fordi han så ud som de mandlige modeller hos den amerikanske tøjkæde ‘Abercrombie & Fitch’.

Og hun nød opmærksomheden. Som hun skriver i bogen:

'Mr. Abercrombie ringede til mig næsten hver aften, og vi talte i timevis om, hvor fantastisk moden, smuk og intelligent, jeg var – hvor sensuel, misforstået og speciel. Han mindede mig om, at prinsesse Diana var tretten år yngre end prins Charles. Og at Priscilla Presley var på min alder, da Elvis forelskede sig i hende.«

Der blev sat en brat stopper for forholdet, da Paris Hiltons forældre, Kathy og Rick Hilton, opdagede de to kysse i lærerens bil. Kort efter sendte de deres datter til Frankrig for at bo hos sin bedstemor.

I bogen beskriver hun, hvordan det først mange år senere gik op for hende, at hun havde været udsat for misbrug.

»Det tog årtier, før jeg kunne sige ordet pædofil. For at give ham en rolle som børnemisbruger, betød at jeg selv måtte havde rollen som offer, og det ville jeg ikke.«