En af de mest fortærskede klicheer lyder, at 'modgang gør stærk'.
Det har imidlertid slet ikke være tilfældet for det danske kvindelandshold i en lang årrække.
Faktisk tværtimod. Håndboldkvinderne har haft det ekstremt svært, når de har mødt bare et minimum af modgang på banen.
Over tid forplantede det sig i spillerne og skabte – efter min mening – en tabermentalitet på landsholdet.
Det kæmpede både Jan Pytlick og Klavs Bruun Jørgensen voldsomt med i deres regeringstid i store dele af det seneste årti.
Vi har set utallige eksempler på, at Danmark er klappet sammen i afgørende kampe og har leveret så langt under niveau, at man troede, det var løgn. Lidt hårdt trukket op, så blev det sådan, at man kunne vide sig sikker på, at danskerne ville knække, hver gang der for alvor var noget på spil.
Men nu tyder mere og mere, at holdet er ved at vriste sig fri af den mentale spændetrøje.
Fakta er – som jeg har understreget nogle gange under denne slutrunde – at lodtrækningen har været enormt gunstig, og det er altså en væsentlig del af forklaringen på den danske VM-succes.
Men jeg hæfter mig alligevel ved, at holdet på ingen måde var i nærheden af at blive febrilske i kvartfinalen, da det viste sig, at Brasilien var bedre end forventet og for alvor drillede Danmark i første halvleg. Heller ikke selvom holdet havde kniven for struben og var presset for første gang til VM.
Hvis det var sket for et par år siden, kunne jeg sagtens forestille mig, at panikken havde spredt sig med så høj fart blandt spillerne, at selv omikronvarianten ville blive ret misundelig.
Jeg er helt opmærksom på, at vi også så positive tendenser under sidste års EM, hvor det hele så alligevel endte med et meget grimt deja-vu, da landsholdet floppede fælt i bronzekampen.
Men landsholdet anno 2021 virker bare anderledes robust. Og det gælder både på og uden for banen.
Jesper Jensen har også haft et år mere til at sætte sig præg på tingene, og han har åbent fortalt om det store fokus, han har haft på netop at rykke holdet mentalt. Set udefra virker det til at have båret frugt.
Spillerne udstråler en modenhed, som jeg aldrig tidligere har oplevet, siden jeg begyndte at dække kvindelandsholdet i 2009. Ja, tingene virker ganske enkelt harmoniske.
Og kontrasten til eksempelvis VM for to år siden er i hvert fald markant.
Der var truppen et helt andet sted. Optakten til slutrunden i Japan havde budt på intern fnidder, da nogle af spillerne var utilfredse med, at daværende anfører Stine Jørgensen var begyndt at ville bestemme, hvad de måtte poste på Instagram.
Afstanden mellem Stine Jørgensen og resten af truppen var så stor, at daværende landstræner Klavs Bruun Jørgensen og assistent Lars Jørgensen besluttede sig for at gøre Kathrine Heindahl og Sandra Toft til viceanførere.
Trods det endte det alligevel med, at flere spillere efter den sidste VM-kamp gik til landstræneren og fortalte, at de ikke turde sige deres mening til Stine Jørgensen.
Det var også under den slutrunde, at spillerne som regel græd af enten lykke eller frustration efter de fleste kampe. Balancen på holdet var nogenlunde lige så meget i vatter, som når man vralter hjem fra en julefrokost klokken 5 om morgenen.
Dermed siger jeg ikke, at problemerne ene og alene var Stine Jørgensens skyld. Men der er ingen tvivl om, at Jesper Jensens – lidt kontroversielle – beslutning om at sætte Jørgensen af, da han overtog jobbet, har vist sig at være fornuftig.
For det er gået, som landstræneren havde håbet. Flere spillere har fået vokseværk i løbet af de seneste par år og tager nu meget mere ansvar. Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Kathrine Heindahl – for nu bare at nævne nogle – optræder med en langt større sikkerhed, når der er lidt stormvejr, end vi har set tidligere.
Helt simpelt er der flere, som ser ud til at hvile i sig selv og har mod på at bide til bolle, når det gælder.
Det var det, vi så komme til udtryk i kvartfinalen mod Brasilien.
Og det er det, der også gerne skulle komme til udtryk på fredag, når Danmark står med muligheden for at spille sig i den første VM-finale siden 1997.
Vi har i hvert fald flere indikatorer på, at landsholdet lige nu er i en mental forfatning, som betyder, at det her godt kan ende med at blive en sjov weekend for danske håndboldfans.
