Engelsk fodbold er ramt af sorg.

Det tidligere Arsenal-talent Samuel Oji er død i en alder af bare 35 år.

Den tidligere engelske landsholdsspiller Lee Hendrie er en blandt flere tidligere spillere og klubber, der begræder Ojis død, som sker efter et sygdomsforløb.

»Jeg er så ked af at høre nyheden om 'big man' Ojis død. Han var en af de rareste personer, man kunne møde både på og uden for banen. Han er død alt for tidligt, mine tanker går til hans familie,« skriver den tidligere Aston Villa-profil.

Forsvarsspilleren Samuel Oji kom frem i Arsenals ungdomsafdeling, hvor han dog aldrig fik chancen på førsteholdet, inden han som 18-årig skiftede til Birmingham City.

Siden har han været i adskillige klubber i de lavere professionelle rækker i England. Blandt andet Leyton Orient og Bristol City. Ligesom han også har spillet i den næstbedste svenske række.

Samuel Oji var forstat aktiv som semiprofessionel fodboldspiller og træner i den lille klub Highgate United, da han døde.

Han efterlader sig kone og børn.