Tyskland viste sig også at være for stor en mundfuld, og dermed er Danmark ude af U21-EM med to klare nederlag.
25 år tog det for tyskerne at få lidt revanche over os fra EM-triumfen, og nu det er det ’vorbei’ for vores U21-drenge ved EM i Polen. Vi er døde efter et nederlag på 0-3. Men ingen begik selvmord.
Landstræner Niels Frederiksen havde inden gårsdagens kamp i Krakow betonet vigtigheden i, at vi ikke kastede os hovedkulds ud i et totalangreb, men derimod bevare organisationen i holdets defensiv fra nederlaget til Italien. Han sagde, vi ikke måtte begå selvmord. Dog skulle det danske hold have større risikovillighed og kun én ting for øje: sejren. Alt andet ville sende Danmark ud af turneringen inden den sidste puljekamp.
Og han holdt sine ord hele vejen, Niels Frederiksen. Både med taktikken og måden, han gerne så kampens første halvleg forløbe.
Som han havde givet udtryk for på pressemødet, ville han rykke på op til tre pladser i startopstillingen i forhold til nederlaget til Italien, og det gjorde han. Jakob Blåbjerg var tilbage efter sit maveonde frem for Jacob Rasmussen, og ret overraskende blev der også plads til Mikkel Duelund og Casper Nielsen i stedet for Lucas Andersen og Frederik Børsting.
De tre spillere var med til at give Danmark mere pondus i angrebet, og selv om tyskerne havde deres store chancer, kunne danskerne også være med. Blandt andet viste Andrew Hjulsager flyvende fart i støvlerne, da han fra banens midte løb fra modstanderne og afsluttede så kvalificeret med venstrefoden, at målmand Julian Pollersbeck måtte levere en god redning i fuldt flor.
Superliga-topscorer Marcus Ingvartsen må også have fået flashback fra første kamp, da han nøjagtig som i kampen mod Italien løb direkte mod mål med chancen for at spille en holdkammerat fri til en større afslutningsmulighed, men denne gang var han mere selvisk og afsluttede selv. Og blev efterfølgende blæst bagover af skældsordene fra anfører Lasse Vigen.
Så langt så godt. Første halvleg blev en kopi af de første 45 minutter mod Italien, og de rød-hvide drenge viste mere mod og karakter på den sidste tredjedel. Vi holdt med andre ord gameplanen. Men desværre for Danmark viste resten af kampbilledet sig at blive akkurat som første opgør.
Knap var spillerne kommet på banen igen, før Tyskland, desværre igen nøjagtig som italienerne, kom foran. Spillerne var ellers advaret om det tyske initiativ, da Jeppe Højbjerg kort forinden scoringen havde lavet en pragtredning, men ikke desto mindre fik Davie Selke lov til at skyde frit på mål fra kanten af feltet og krølle bolden op i hjørnet.
Herfra var danskerne stort set begravede, for det mål var kun med til at tydeliggøre forskellen på de to nationers talentmasse yderligere, og til trods for at Niels Frederiksen også risikerede mere fra bænken og gik over til et tomandsangreb med en indskiftning af Kenneth Zohore, der stod for flere farlige aktioner, var den tyske tank rullet henover græsset og kom helt fortjent på 2-0. Marc-Oliver Kempf flugtede et hjørnespark op i nettaget.
Som om det ikke var nok for danskerne stoppede deres deja vu ikke her, for tyskerne var mere effektive end italienerne, og indskiftede Nadiem Amiri kunne kort før tid lukke sende danskerne i bad med endnu et indkasseret mål, da han efter et træk uden for feltet sparkede bolden ind ved stolpen.
Det er slut, vi har ingen ting at spille for i den sidste kamp mod Tjekkiet, og vi er skuffede. Men hey, det er faktisk ikke ’alles ist vorbei’. Om fire dage har vi 25-årsjubilæum for EM-guldet. Den fest kan ingen ødelægge. Trods alt.
Se highlights fra kampen i toppen af artiklen.
