I sæsonafslutningen af TV3-programmet Boligkøb i blinde, hjælper programmets eksperter kæresteparret Mads Nogel Eriksen og Mia Stenholm Pedersen med at finde en ny bolig.

Det er dog langt fra drømmehuset, parret bliver præsenteret for i dette tilfælde.

Kæresteparret vil gerne flytte udenfor byen - men ikke helt på landet, så de har selv svært ved at finde en passende bolig. Derfor har de bedt om hjælp fra programmets eksperter, arkitekten Mads Kappel Mikkelsen og ejendomsmægleren Tobias Edlev Nielsen.

Mia og Mads lægger 2,8 millioner i hånden på de to eksperter og stoler blindt på, at eksperterne vil finde drømmehuset. Det viser sig dog, at huset langt fra lever op til deres forventninger.

»Toilettet er helt brunt, der er brune fliser over det hele og værst af alt, der er ikke noget vindue, så man skal lufte ud gennem huset« udbryder Mia, da hun ser huset for første gang.

Parret har en lille søn, og det lille badeværelse har knapt nok plads til sønnens badebalje. Derudover har huset en pejs i stuen, der heller ikke er ideel.

»Den kommer vi i hvert fald ikke til at bruge de første mange år,« siger Mads med tanke på deres lille søn.

»Det vil være for farligt,« slutter han.

Selv om parret har lagt deres skæbne i hænderne på tre eksperter, og overdraget dem alle deres penge, er de meget nervøse for, hvordan huset vil blive renoveret.

Mads har ønsket sig plads til træningsudstyr, men det har han svært ved at se, hvordan der skal blive plads til.

»Vi har købt en bolig med alt det, vi ikke bryder os om« siger Mads.

Om eksperterne kan få boligen til at fremstå moderne og indbydende, kan du se i sæsonafslutningen af Boligkøb i blinde tirsdag aften på TV3 kl 21.00.