Gå af med bilen, eller vi går.
Således kort kan Carsten Linnemann og Kenneth Hansens ultimatum til 'Luksusfælden'-deltager Karina i tirsdagens afsnit opridses. Og den 44-årige kvinde fra Tommerup sagde farvel til eksperterne.
Kardinalpunktet var hendes bil. Eksperterne vurderede, at de ikke kunne hjælp hende, hvis hun ikke skaffede sig af med den.
Men hun nægtede – og det burde de have været forberedt på, da optagelserne gik i gang:
»Jeg blev indebrændt, fordi vi havde spildt så meget tid,« fortæller hun i dag til B.T. og uddyber, at hun allerede fra start – da hun meldte sig til programmet – havde gjort det klart, at hun ikke ville undvære sin bil.
Noget, hun også havde gentaget over for en caster og for eksperterne. At bilen derfor ender med at blive tungen på vægtskålen i programmet, er hun derfor frustreret over.
»Lige dér blev jeg fortørnet, fordi jeg følte, at de havde spildt både deres egen og min tid.«
»Jeg havde fra start sagt, at jeg ikke ville af med min bil, fordi min mulighed for at komme frem og tilbage til den lille by, jeg bor i, ville være meget lille – og dermed også min mulighed for at tjene penge,« fortæller hun.
Overfor B.T. understreger TV3's presseafdeling, at »alle kommende deltagere er til en casting forud for deres medvirken i programmet, hvor de fortæller om deres liv og økonomi, og de får ligeledes mulighed for at lufte deres bekymringer omkring deltagelsen i programmet.«
»Der bliver ved denne casting aldrig afgivet løfter eller garantier for, hvilke aktiver eksperterne sætter i spil/ikke sætter i spil, når de kommer på besøg – deres eneste og vigtigste opgave er at få den medvirkendes økonomi til at hænge sammen.«
Og det lykkedes altså ikke i denne omgang. Men derfor bliver programmet jo sendt alligevel:
»Det har jeg det stramt med, men det er jo et valg taget i tidernes morgen. Denne dag skal bare overstås,« fortæller Karina.
Adspurgt, om hun fortryder sin deltagelse, svarer hun ja.
»Også lidt, fordi mine døtre ikke synes, det er det sjoveste. Jeg udstiller mig selv lidt.«
»Jeg håbede, jeg kunne få et overblik og finde den bedste måde at betale på. Det fik jeg jo ikke meget ud af.«
Eksperterne kastede håndklædet i ringen. Men det gjorde Karina ikke.
Kort efter deres besøg fandt hun et nyt job – et vikariat med mulighed for fastansættelse. Men så ramte coronaudbruddet jo som bekendt landet, og hun blev sendt hjem.
Op på hesten igen: Karina startede i maj i et nyt vikariat på et lager, og her er hun stadig. Også her er der mulighed for fastansættelse, men selv hvis det ikke bliver en realitet, er Karina fortrøstningsfuld.
»Min fremtid ser lys ud,« fastslår hun og tilføjer, hun også er begyndt at tage vagter på det messecenter i Fredericia, som blev nævnt i programmet.
Med sine job har hun kunnet betale alle sine regninger, og nu er planen, at hun med hjælp fra sin svoger vil sætte sig ned og lægge et budget, så hun kan komme den misligholdte gæld til livs.
»Det kunne ikke være bedre. Jeg har fået et overblik over det, jeg skylder, og hvordan jeg får det betalt af.«
»Nu skal der bare laves et budget, så det kan køre helt automatisk,« siger hun.
Hun er glad for, at hun ikke valgte at gå af med sin bil.
»Var det sket, sad jeg nu derhjemme på kontanthjælp.«
