British American Tobacco skal ud en større global fyringsrunde. 2300 stillinger skæres væk.

Tobakskæmpen British American Tobacco vil nedlægge 2300 stillinger i en fyringsrunde, som koncernens nye topchef, Jack Bowles, står i spidsen for.

Den nye chef vil blandt andet rette koncernens fokus på e-cigaretter.

I en udtalelse i forbindelse med nedlæggelsen af de 2300 stillinger forklarer Jack Bowles, at han går efter at slanke den klassiske del af forretningen, der blandt andet producerer de klassiske cigaretter.

I stedet skal der satses på koncernens nyere produkter. Det er produkter såsom e-cigaretter.

Fyringsrunden skal ifølge British American Tobacco være gennemført i januar i 2020.

Blandt de ansatte, der skal fyres, gemmer sig også en del ledere og mellemledere.

Koncernen selv anslår, at over hver femte i en ledende rolle vil blive berørt af sparerunden.

På verdensplan har British American Tobacco over 50.000 ansatte.

/ritzau/Reuters