Antallet af private personer, der anskaffer sig en gris som kæledyr, er steget markant fra marts 2015 til januar 2018. Men det er ikke et husdyr på samme måde som en hund eller kat.
Grynten og øffen er ikke længere noget, der kun hører landsteder til. Mens de fleste danskere formentlig foretrækker gris i form af en schnitzel eller en svinekotelet, vælger flere og flere at invitere grisen ind i stuen og på tur i snor. Flere danskere end nogensinde før holder nemlig kælegrise.
Siden sidste år er der registreret 300 flere kælegrise i år fra 746 til 1.013. Sammenlignet med 2015 er antallet steget markant, hvor der blot var 97 kælegrise registreret.
En af dem, der holder kælegris og opdrætter dem, er 37-årige Maria Pedersen, der sammen med sin mand har et sted mellem 20 og 30 kælegrise. Siden 2013 har de været bidt af det alternative kæledyr og driver en Facebook-side om dem.
»Kælegrise er fantastiske, søde, og de kan lære alt. De kan sitte, bakke og give klov. De har en intelligens som et treårigt barn,« siger Maria Pedersen, der tilføjer, at også mange allergiske familier henvender sig til dem, da det er et allergivenligt kæledyr på fod med en skildpadde.
Udseendemæssigt er der stor forskel på produktionsgrise og kælegrise. Mens en gris, der har til formål at blive slagtet, kan blive op til 400 kilo, bliver de fleste kælegrise ikke mere end 30 kilo store. Pelsen på en gris svarer til en gravhunds, hvor hårene er en anelse ru.
Selvom man skulle tro, at en gris indendørs vil lugte af – svin, så er det ikke tilfældet.
»Grisene er utroligt renlige, og de kan også lære at rydde op efter sig selv. De lugter ikke indenfor og kan lære at bruge en kattebakke,« siger Maria Pedersen, der lige nu har en gris til at gå indenfor, mens resten går indhegnet på gården i Hobro i Nordjylland. Hun mærker i høj grad den stigende popularitet.
»Al den opmærksomhed, der er kommet den seneste tid på dyrevelfærd og økologi, kan vi mærke, når vi holder åbent hus på gården og flere og flere viser interesse for at se: Hvad er en gris?,« fortæller Maria Pedersen, der er uddannet dyrepasser og arbejder på et dyrehospital til daglig.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet nogle retningslinjer for, hvad man som ejer af et kæledyr med en våd tryne skal være opmærksom på i takt med den stigende tendens. For selvom du kan træne din gris til at bruge kattebakken og gå tur med den i snor som en hund, er det ikke et almindeligt kæledyr i den forstand.
»Man skal have tilladelse fra kommunen, hvis man vil have et produktionsdyr som kæledyr. Der er også krav om, hvordan man skal holde dem. De skal være indhegnet i haven rundt om hjemmet,« siger Stig Mellergaard, souschef og chefkonsulent hos Fødevarestyrelsen, som står for registreringen af kælegrise i Danmark.
Selvom grisene er blevet et mere populært kæledyr gennem de seneste år, vurderer Stig Mellergaard, at trenden vil stabilisere sig.
Kælegrisopdrætteren Maria Pedersen drømmer dog fortsat om at sælge grise videre til private.
»Vi kommer aldrig til at leve af det, men det er et skønt supplement,« fortæller hun.
Formand for Danske Svineproducenter advarer mod kælegrisene: Det kan have fatale konsekvenser for landbruget
Grise som kæledyr er ikke en affære uden risiko, og man skal sætte sig godt ind i Fødevarestyrelsens retningslinjer, før man anskaffer sig en kælegris, mener formand for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen.
»Den vigtigste retningslinje, man skal overholde, er, at man ikke fodre grisen med madaffald. Hvis man gør det, så kan der være kød eller pølse, der kunne indeholde virus, og det kan smitte svinet,« fortæller Henrik Mortensen og tilføjer:
»Det er bestemt en bekymring at private kælegris-ejere ikke er lige så opmærksomme på dette.«
Hvis grisen får denne virus bliver det alvorligt sygt og i 95 procent at tilfældene er døden udgangen. Det vil ikke kun have konsekvens for den enkelte gris, det vil have konsekvens for hele svineproduktionen.
»Det vil få en fatal betydning for hele Danmarks svineproducenter, da pesten er virkelig, virkelig smitsom, og der findes ikke en vaccination eller kendt behandling,« siger Henrik Mortensen, der forklarer, at et tilfælde af svinepest vil koste landbruget 2,5 milliarder i Danmark.
Derfor så Henrik Mortensen gerne, at antallet af kælegris-ejere ikke fortsat vil stige, selvom han ikke ser det muligt lige nu.
»Det vil kræve lovgivning af karakter, hvis kælegrisene skulle reduceres,« slutter han.
