Danskerne skal være bedre til at fortælle om de værdier, som landet bygger på, lyder opfordringen fra dronningen i en ny bogudgivelse. Berlingske har spurgt en serber, en pakistaner og en amerikaner om de har fundet det svært at forstå danske værdier og normer.

Danskere skal være bedre til at fortælle om de værdier, som landet bygger på. Og vi skal turde stille krav til mennesker, der ønsker at blive en del af det danske samfund. Sådan lyder opfordringen fra dronning Margrethe i bogen ”De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne”, som har fået debatten om danskhed og danske værdier til at blusse op endnu engang.

I den forbindelse har Berlingske talt med tre repræsentanter for nytilkomne til Danmark for at høre, hvor de har lært om danske værdier, og hvad de forstår ved danskhed.

Justin Cremer

redaktør for onlinemediet The Local

Amerikanske Justin Cremer er dansk gift og har boet i Danmark de seneste seks år. Han taler dansk, men må slå over i engelsk for at være sikker på at udtrykke sig klart overfor Berlingske.

Som journalist og redaktør for det internationale medie The Local har han selv skrevet om dronningens bogudgivelse og fulgt den efterfølgende debat om, hvad danskhed og danske værdier er. En debat, som han har svært ved at forstå, og som han i bund og grund mener er racistisk.

»Den her besættelse af at diskutere, hvad der er dansk, og hvem der er rigtige danskere, er helt skæv. Som amerikaner er det meget nemt; hvis du er født i USA er du amerikaner. Men sådan er det åbenbart ikke i Danmark,« siger han og spørger retorisk, hvorfor han som nytilkommen overhovedet skulle ønske at være dansk?

»Jeg kan godt lide at bo i Danmark, men jeg behøver da ikke at være dansk for at have et godt liv her. Det kan jeg sagtens sige, fordi jeg er amerikaner, men det ville sikkert støde nogen, hvis jeg sagde det som iransk muslim. Danskerne er gode til at få debatten til at se ud, som om den ikke har noget med race eller religion at gøre, men for mig handler den stort set ikke om andet. Folk er altid meget nysgerrige på, hvorfor jeg har valgt at komme til lille Danmark, og at det er cute, at jeg taler dansk med accent, men det er kun, fordi jeg er amerikansk og ikke fra Mellemøsten.«

Men er du enig i dronningens udsagn om, at danskerne ikke er gode nok til at fortælle om de værdier, som landet bygger på og stille krav til mennesker, der ønsker at blive en del af det danske samfund?

»Jeg tror, dronningen har en pointe – men måske mest fordi, danskerne heller ikke selv, ved hvad det vil sige at være dansk i en globaliseret verden. Danmark er et lille land og tydeligvis et meget homogent samfund. Det er ikke ret mange generationer siden, at alle som boede her var blonde og havde blå øjne, og problemet er måske i virkeligheden at det danske samfund ikke helt har fulgt med udviklingen om, at verden er blevet meget mindre.«

Safdar Sethi

Formand for den dansk-pakistanske forening Social Club på Vesterbro

Safdar Sethi er født i Pakistan, men har boet i Danmark de seneste 30 år. Han har lært sproget og hjælper andre udlændige med kontakt til de danske myndigheder, men han har fortsat svært ved at komme rigtigt ind på livet af danskerne. De har simpelthen for travlt, mener han.

»Det vigtigste er, at danskere og indvandrere blander sig, er åbne overfor hinanden og inviterer hinanden hjem. Men det er også det, der er problemet. Danskerne har alt for travlt med at arbejde, og når de har fri, laver de alt for mange opgaver. De har mere tid til hund og kat end til deres medmennesker. Hvis man forsøger at invitere en dansker til en kop kaffe, siger de, at de ikke har tid før efter juleaften,« siger han og tilføjer:

»På den måde har dronningen ret i, at danskerne ikke har været gode nok til at stille krav og italesætte danske værdier. De har simpelthen for travlt med at arbejde til at fortælle os, hvad de danske værdier er. Man kan ikke lære værdier, før man bliver inviteret hjem og åbner døre for hinanden. En dansker kan ikke være åben, før han har fået rigeligt at spise og alkohol at drikke, men det nytter jo ikke noget,« slutter han og understreger, at nytilkomne naturligvis også skal være åbne og nysgerrige på det samfund, de ankommer til.

Safdar Sethi finder det mærkværdigt, at han ikke kender sin nabo til trods for at deres hoveddør er placeret blot 39 centimeter fra hinanden.

Den danske lukkethed er blevet stærkere med årene, mener han, og konsekvensen kan ses i de parallelsamfund, der opstår, hvor pakistanere ender med at omgås pakistanere, men danskerne holder sig til sig selv gennem flere generationer.

»Man kan se fjernsyn fra hele verden. Hver aften kan jeg sætte mig og se pakistanske nyheder, men netop derfor er det også vigtigt, at jeg forsøger at sætte os ind i nyhederne og kulturen her i Danmark. Vi skal ikke være stejle overfor hinanden – begge kulturer skal gøre noget for at mødes,« siger han.

Dragan Mikulovic

Formand for den serbiske forening Djerdap i Næstved.

Dragan Mikulovic kom til Danmark som 13-årig med sin familie fra Serbien i 1960’erne. Han taler flydende dansk, har dansk uddannelse og har adopteret en lang række af, hvad han selv kalder for danske værdier.

Blandt andet var han den første i sin familie og omgangskreds til at flytte hjemmefra i stedet for at blive boende hjemme indtil hans forældre havde fundet en passende ægtefælle.

»Det var noget, jeg lærte af danskerne: når jeg er 18 år bestemmer jeg selv over mig liv,« siger han.

Alligevel mener han ikke, de danske politikere har været gode nok til at italesætte danske værdier og stille krav til nyankomne.

»I Danmark har man snakket integration i de sidste 30 år, og man er ikke kommet et punktum længere. De danske politikere har ikke hår nok på brystet til at stille krav til indvandrerne. Man tør ikke lave revolutioner, som de gør det i Frankrig eller Østrig, hvor man forlanger noget af flygtninge og nytilkomne. Der får politikerne ’tæsk’ en gang imellem, men så er processen i hvert fald bragt derhen, hvor man gerne vil have den. Herhjemme taler vi om integration, integration, integration, der sker bare ikke noget,« siger han.

På særligt tre områder, mener Dragan Mikolovic, at der skulle stilles tydeligere krav til nyankomne til Danmark.

»Først og fremmest skal man stille krav til jobcentre og lokalpolitikere om at bringe indvandrere i arbejde på en ordentlig måde – ikke bare 14-dages praktik, fordi man skal. Dernæst handler det om, at få unge til at deltage i sport- og foreningslivet – det er først inden for de seneste år, at jeg som fodbolddommer er begyndt at se blandede hold med danskere og indvandrere. Og endeligt handler det om uddannelse.«