Charlotte Birk Bruun mener, at det er et for stort indgreb i familielivet, når skoler kræver at forældre dagligt læser 20 minutter med deres børn. Forskning på området viser dog, at det har en målbar effekt.
Da Charlotte Birk Bruuns efter sommerferien fik besked på at læse 20 minutter dagligt med sin datter i 1. klasse, gik det op for hende, hvad hun i sine syv år som folkeskolelærer havde udsat forældre og elever i indskolingen for.
Det fik hende til at sige undskyld.
»Jeg vil gerne sige undskyld til alle de børn og forældre, som jeg som lærer har bedt om at læse 20 minutter hjemme hver dag,« skrev hun i et debatindlæg til Fagbladet Folkeskolen 9. oktober.
Som mange andre lærere gjorde Charlotte Birk Bruun en dyd ud af at minde elever såvel som forældre om at læse 20 minutter sammen derhjemme. For at føre kontrol med elevernes læsevaner skulle de aflevere en læselog og et tidsafkrysningsskema underskrevet af deres forældre. Alt det fortryder hun den dag i dag:
»Jeg havde simpelthen ikke overvejet, hvad det egentlig har af konsekvenser ude på den anden side. I nogle tilfælde har mine krav og forventninger endda fået forældre og børn til at lyve om, at de har læst hjemme,« uddyber Charlotte Birk Bruun og fortsætter:
»Det har fået nogle forældre til at presse deres børn over grænsen, når jeg kommer med en masse myndighed og faglig pondus, som de ikke kan svare igen på.«
Gør en forskel
Sidste år påviste et dansk forskningsprojekt, at der dog er en positiv effekt ved at engagere forældre i deres børns læsetræning.
Undersøgelsen involverede 1.587 børn i 2. klasse, der blev delt i to grupper. Gruppen hvis forældre fulgte forskernes råd om at læse og diskutere bøgerne på tomandshånd med børnene viste markante fremskridt i deres læsefærdigheder. Det gjaldt dog især de børn med forældre, der opfattede læseevnen som noget medfødt.
»Jeg kan sagtens se udfordringen med at få tid til at læse med sit barn i en travl hverdag, men samtidig kan vi i vores undersøgelse se, at det altså rykker rigtigt meget hos børnene,« fortæller Simon Calmar Andersen, centerchef ved TrygFondens Børneforskningsinstitut og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Charlotte Birk Bruun arbejder i dag som ordblindelærer i Næstved Kommune, og hun mener, at der er sket et skred i ansvarsfordelingen mellem skolen og hjemmet. Hun har oplevet et drastisk fald i antallet af timer, der er sat af til personlig læsetræning med eleverne.
»Vi har en tendens til at flytte flere og flere opgaver fra skolen over på forældrene. Man gør rigtig meget for at få de svage læsere med, men de fleste projekter handler faktisk om, at forældrene skal på banen.«
Ifølge Simon Calmar Andersen giver det dog god mening, hvis forældre og lærere kan komplimentere hinandens kompetencer.
»Det er en meget lille omkostning sammenlignet med omkostningerne og effekten ved at have en ekstra lærer i klassen eller fire ekstra dansktimer om ugen. Med nogle forbehold for forskel på tværs af klassetrin, så er effekten mindst lige så god,« siger han.
Skolen fylder meget
Det virker måske ikke af meget, men i en travl familiehverdag med lange skoledage, fritidsaktiviteter og legeaftaler kan det simpelthen være et unødigt pres at skulle leve op til kravet om at læse 20 minutter hver dag, fortæller Charlotte Birk Bruun:
»Man kommer til at invitere skolen med ind i stuen derhjemme. De 20 minutter kunne måske bruges på noget andet godt samvær – som at gå en tur eller at nørkle med noget håndarbejde.«
Marie Elmegaard, formand for Folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, synes, det er en ærgerlig diskussion, der i virkeligheden ikke handler om læsningen derhjemme:
»Jeg tror mere, at det handler om den måde, vi har indrettet skolen på, og mængden af timer som barnet er i skole. Det er det, der får forældrene til at stå af på læsningen derhjemme.«
Marie Elmegaard understreger dog vigtigheden af, at læsningen ikke blot skal være en skemalagt begivenhed på skoleskemaet – det skal ideelt set være en del af hverdagen. Derfor mener hun ikke, at det er Charlotte Birk Bruun, der burde undskylde for sin opførsel.
»Jeg håber, at de forældre som ikke sidder med deres barn og viser dem bøgernes mangfoldighed og fantastiske universer, siger undskyld. Børn har brug for den inspiration, som vi voksne kan give,« siger hun.
