43 procent af danskerne er ligeglade med sundhedsråd. Det viser en ny stor undersøgelse af danskernes forhold til sundhed, som Arla har fået foretaget af Userneeds Danmarkspanel, og som 2.000 danskere har svaret på.

Lakrids er sundt. Du skal drikke et glas vin om dagen. Spis som i stenalderen. Spis seks stykker frugt og grønt om dagen. Hvad skal man egentlig tro på, når sundhedsrådene regner ned over os, og kan vi holde ud at få fortalt, hvad vi skal og ikke skal? Knap halvdelen af danskerne har lukket ørerne.

»En stor del af befolkningen er skeptiske over for sundhedsråd, og det er vel et udtryk for, at det er et kompliceret emne. Især på kostområdet er der på daglig basis forskellige nye råd i aviser og mange andre steder,« fortæller Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd for Forebyggelse.

Han mener, at det er en sund reaktion, at danskerne tvivler på, hvad de kan stole på. Men hvis det betyder, at de helt dropper sundheden er det et problem.

»Det er ærgerligt for folkesundheden. Fødevarestyrelsen har lavet nogle super gode og simple råd til kost og aktivitet, men det sælger desværre ikke billetter. Der bliver unægtelig solgt mange bøger om stenalderkost og andet bavl, men de forskellige trends er der jo intet videnskabeligt grundlag for,« siger han.

Også Jacob Søndergaard, der er foredragsholder og kendt som vært på DR1-programmet ‘Rigtige Mænd’, mener, at der er for mange kostråd.

»Der er stensikkert for mange sundhedsråd. Der skal efter min mening være nogle dogmer. Og så skal staten også ind i kampen. Hvorfor er det billigere at købe to liter cola end at købe broccolihoveder? Det er jo bindegalt,« siger han.

For vi kan ikke bare selv styre uden om de mange fristelser, mener tv-værten:

»At tro det er den enkelte dansker, der bare skal tage stilling er utopi.«

Morten Grønbæk mener også, at der skal mere til. Behovet er i hvert fald stort.

»Der er mange, der ryger. Der er mange, der drikker for meget alkohol. Og så er der mange, der er overvægtige. Så det er selvfølgelig vigtigt, at vi bliver sundere, men jeg kan også godt forstå, at folk lukker ørerne en gang imellem,« siger han.

Arlas undersøgelse deler danskerne op i fem kategorier. Direktør for Komiteen for Sundhedsoplysning, Charan Nelander, forklarer:

Danskerne svarer: Hvilken type er du og hvorfor?

Simon Bergmann, 21 år. Studerende. Humlebæk.

»Jeg er entusiast, vil jeg mene. Men jeg nu også godt lide at slappe af og drikke øl med vennerne. Men jeg kan godt lide at træne, og jeg gør det hver dag.«

Vox pop. Sundhed. 4/7.
Vox pop. Sundhed. 4/7. Foto: © Uffe Weng
Vis mere

Julie Hyldig, 25 år. Studerende. København. Pragmatiker.

Vox pop. Sundhed. 1/7.
Vox pop. Sundhed. 1/7. Foto: © Uffe Weng
Vis mere

»Pragmatikeren vil jeg nok sige, jeg er. Jeg dyrker motion, men det er mere, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg spiller fodbold. Og så spiser jeg rimelig meget det, jeg har lyst til.«

Kristoffer Gustafsen, 31 år. Fysioterapeut. København. Pragmatiker.

Vox pop. Sundhed. 2/7.
Vox pop. Sundhed. 2/7. Foto: © Uffe Weng
Vis mere

»Jeg er helt sikkert pragmatiker. Jeg er uddannet fysioterapeut, men jeg vil også gerne nyde mit liv og drikke en bajer. Jeg synes, man skal passe på sig selv, men det skal ikke tage overhånd. Alt med måde, ikke?«

Nicklas Johnson, 22 år. Elev. København.

Vox pop. Sundhed. 5/7.
Vox pop. Sundhed. 5/7. Foto: © Uffe Weng
Vis mere

»Den umotiverede er nok mest mig. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til, og jeg er sådan lidt ligeglad med, hvad folk siger der er usundt, og hvad der ikke er usundt. Jeg gider ikke følge alle mulige kostråd - hvis jeg vil have et stykke kage, så skal jeg have et stykke kage.«

Anne Kildegaard, 60 år. Uddannet tandlæge. Vedbæk.

Vox pop. Sundhed. 7/7.
Vox pop. Sundhed. 7/7. Foto: © Uffe Weng
Vis mere

»Jeg tror, jeg er pragmatikeren. Jeg går op i at spise sundt, men jeg er ikke fanatisk. Jeg dyrker motion på et passende niveau, og jeg er nok også der, hvor jeg bliver lidt træt af, at der hele tiden kommer nye sundhedsråd. Jeg danner mig mine egne.«

Marc Vang, 24 år. Funktionær. Vanløse.

Vox pop. Sundhed. 6/7.
Vox pop. Sundhed. 6/7. Foto: © Uffe Weng
Vis mere

»Det er nok mest den umotiverede. Og hvis jeg har lyst til at gå i gym, så går jeg i gym. Men det er bare ikke lige den vej, jeg kører pt. Det er mere den anden vej.«