Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I dag fylder Dansk Sprognævn 60 år. Det er nævnet, der optager alle de nye ord og vendinger, som danskerne gennem årene har tilføjet sproget. Men de danskkyndige vrider sig, når de hører, hvordan vi efterhånden misrøgter vores sprog mere og mere. For der er ikke ret mange af danskerne, som kan finde ud af at tale eller skrive et korrekt dansk.

Det viser den måde, vi bruger vores modersmål på med al tydelighed. For danskerne tænker nemlig slet ikke over, at det er dårligt eller sågar forkert dansk, når vi bytter rundt på forholdsord som: for, efter, til, på og om. Eller når gamle udtryk som, at gøre folk en bjørnetjeneste i dag også bliver opfattet som en stor og god tjeneste, selv om den oprindelige betydning er det stik modsatte. Se listen over de

Her på bt.dk har vi bedt Ole Lauridsen, der er sprogforsker og en del af Sproghjørnet på DR P4, om at forklare, hvorfor eller hvad det er, som er forkert, når vi frejdigt bruger udtryk som: 'Bakke op om', 'støtte op om' eller 'lytte på''.

LÆS OGSÅ:

Især de meget brugte vendinger 'bakke op om' og 'støtte op om' er ifølge Ole Lauridsen dobbelt konfekt, som når man siger, en bil bakker baglæns, og dermed er forkert.

»'Bakke op om' er en direkte overtagelse fra engelsk. Vi har jo det udmærkede ord støtte på dansk. Og når man siger 'støtte op om' bliver det en sammenblandning af støtte og bakke op om. Støtte op om giver ikke noget ekstra i sproget. Men man har fornemmelsen at tale på en lidt moderne måde, fordi udtrykket er kommet sent ind,« forklarer Ole Lauridsen.

I skolen lærte vi, i hvilke sammensætninger af ordene vi skal bruge forholdsord. For eksempel lærte vi, at vi lytter til noget musik eller vi lytter efter noget, nogen siger etc.

Men i dag er der næsten ingen, som lytter efter eller lytter til. De lytter på.

»Det er kommet en dum tendens i vores sprog nu om dage med at være upræcis.« mener Ole Lauridsen.

Til gengæld erkender han, at selv om det oprigtigt er forkert sprogbrug, så er vendingen 'nysgerrig på' blevet legal, selv om det oprigtigt hed at være 'nysgerrig efter'.

»Jeg kunne ikke selv drømme om at sige det selv, men ja, når der nu er så mange, som bruger det, er det okay at bruge den vending,« lyder det nødtvungent fra sprogeksperten.

LÆS OGSÅ:

Han peger også på, at sproget smitter. Let og hurtigt. Vi skal ikke høre en ny vending eller udtryk, før vi tager det til os med det samme.

»Mange bruger bare det, man hører andre sige. Det er jo faktisk sørgeligt, at man ikke rigtig tænker over, hvad der kommer ud af munden på en,«, lyder det.

Derfor synes han også, at vi ved at hylde unøjagtigheden i vores sprogbrug, forfladiger det danske sprog.

LÆS OGSÅ:

Og så selv om der hele tiden dukker nye ord op. Et af de nye ord, som i den kan skille vandene, er ordet 'italesætte'.

Ifølge Ole Lauridsen opstod det meget brugte ord, italesætte, tilbage i 1978. Det var, da den danske filosofiprofessor Søren Gosvig Olesen oversatte den franske filosofs Foucaults formulering 'mise en discours' til den hidtil ukendte danske sammensætning italesættelse. Siden har ordet sneget sig ind i først skriftsproget til nu at blive brugt i flæng i talesproget.

Han peger også på, at modeord som opliste eller liste op snildt kunne byttes ud med det helt almindelige, danske ord, nævne.

Og så har tidens tand gjort, at gamle udtryk som at forfordele eller at gøre nogen en bjørnetjeneste, der begge udtryk var oprindeligt negativt ladet, i dag betyder det stik modsatte. Nemlig positivt og godt.

LÆS OGSÅ:

Det får især folk på 45+ til at krympe sig, når de hører unge tale om den store, gode bjørnetjeneste, nogen har gjort dem.

»Det er de ord, vi kalder pendulord, der svinger fra den ene ende af skalaen til den anden. Og det er faktisk blevet et problem for oversættere, de må tit gå tilbage og spørge om ord som forfordele eller bjørnetjeneste nu betyder godt eller skidt,« forklarer Ole Lauridsen.

Han peger også på, at ordet skamroses stortrives i den danske presse, hvilket han næsten krymper sig over. Fordi oprindelig betyder det, at man blev rost på et helt forkert grundlag, så rosen dermed blev pinligt.

»Jeg ville nødig skamroses. Men Gud og hver mand skamroser nu om dage, fordi det nu betyder skamrose at rose meget. Men jeg bliver helt dårlig, når jeg ser det, lige som med jeg gør med bjørnetjenesten,« ler han.

Sprogforskeren bliver også næsten fysisk dårlig, når han ser udtrykket godt 100 kroner blive brugt.

»For os ældre betyder det lidt over 100 kroner. Men for de unge betyder det lidt under. Så man skal aldrig aftale en pris på godt 100 kroner med et ungt menneske, eller aftale man mødes klokken godt 16, for så bliver man snydt,«.

»Det ord jeg hader allermest, er faktisk et godt gammelt dansk ord, nemlig når nogen siger: jeg tænker at eller hvad tænker du? I stedet for at sige, hvad mener du? eller hvad synes du? Nu tænker man. Altså tanker er toldfrie, mens meninger og klare standpunkter,  er lidt for farlige at omgåes. Derfor tænker Gud og hver mand i dag,« lyder det syrligt.

Men der er også en anden misforståede vending, som næsten bringer sprogforskeren i affekt:

»Jeg hader også vildt og inderligt, når nogen siger: I forhold til. Det kan drive mig fuldstændig op ad væggen, agiterer sprogforskeren. Hvad skal vi gøre i forhold til det? Har du nogle meninger i forhold til det? Eller som en ung pædagog sagde i en radioudsendelse for nylig: Vi har det godt. I forhold til børnene. Så ville jeg fandeme nødig sende mine børn der hen,« lyder det nærmest indigneret.