Dronning Margrethe var lørdag ærestaler ved en jubilæumsreception på Københavns Rådhus i anledning af hovedstadens 850 års jubilæum.

»En jubilar i topform«. Sådan sagde overborgmester Frank Jensen (S, da han bød Dronningen og de øvrige gæster velkommen i Festsalen på Københavns Rådhus.

Anledningen var en jubilæumsreception - og jubilaren, som skulle fejres, ingen ringere end Danmarks hovedstad. I 2017 er det nemlig 850 år siden, at byen ifølge Saxo blev grundlagt af biskop Absalon.  Og det blev markeret lørdag, hvor Dronningen var ærestaler.

Regenten lagde ikke skjul på sine varme følelser for byen.

»Der er en særlig forbindelse mellem min familie og København. Jeg lever en stor del af mit liv i den her by en stor del af året. Vi føler os naturligt hjemme her,« lød det fra Dronningen, som dog heller ikke lagde skjul på, at det er om, at holde tungen lige i munden med den rivende udvikling, der foregår i byen for tiden.

»Hver gang man har været væk, så er der gravet nye og spændende huller. Nogle gange rummer de fortiden og andre gange fremtiden,« sagde Dronningen med henvisning til de utallige udgravninger og byggepladser rundt omkring i København, som bl.a. skyldes byggeriet af den nye metroring.

Fejringen af jubilæet stopper dog ikke med lørdagens arrangement. Mange andre steder i byen markerer man også de 850 år. Bl.a. afholder Kultur- og historieinitiativet Golden Days en 16 dages festival, hvor man kan gå på opdagelse i Københavns historie.

Heunder kan du se Københavns udvikling med billeder fra før og nu samt 800-årsfejringen i 1967.

I 1954 var der masser af trafik på Strøget, for dengang var strækningen endnu ikke en gågade. Det skete først den 17. november i 1962, hvor ca. 25.000 mennesker med byplanborgmester Alfred Wassard i spidsen indviede den nye bilfrie gågade med et langt optog. Kilde: Københavns Stadsarkiv
I 1954 var der masser af trafik på Strøget, for dengang var strækningen endnu ikke en gågade. Det skete først den 17. november i 1962, hvor ca. 25.000 mennesker med byplanborgmester Alfred Wassard i spidsen indviede den nye bilfrie gågade med et langt optog. Kilde: Københavns Stadsarkiv Foto: Birthe Melchiors
Vis mere

Tusinder af mennesker på vej op af Strøget på vej til verdens største og længste kaffebord
Tusinder af mennesker på vej op af Strøget på vej til verdens største og længste kaffebord Foto: Willy Henrikksen
Vis mere
Danmark 1967 til Københavns 800 års jubilæum. Et af indslagene i underholdningen var et historiske optog, hvor de optrædende var klædt ud og kom cyklende på de forskellige cykler, som har været i brug op gennem tiden.
Danmark 1967 til Københavns 800 års jubilæum. Et af indslagene i underholdningen var et historiske optog, hvor de optrædende var klædt ud og kom cyklende på de forskellige cykler, som har været i brug op gennem tiden. Foto: Knud Henrichsen
Vis mere
Københavns 800 års jubilæum blev fejret den 16. juni 1967 med verdens længste kaffebord. Bordet strakte sig fra den ene ende af Strøget til den anden. Længden på kaffebordet skaffede København en plads i Guinnes Rekordbog.
Københavns 800 års jubilæum blev fejret den 16. juni 1967 med verdens længste kaffebord. Bordet strakte sig fra den ene ende af Strøget til den anden. Længden på kaffebordet skaffede København en plads i Guinnes Rekordbog. Foto: MOGENS LADEGAARD
Vis mere

Kaffebordet var ikke en lukket fest. Tværtimod var alle byens borgere og turister inviteret med til fejringen af Københavns 800-års jubilæum. Ifølge Københavns Stadsarkiv blev der brygget 80.000 kopper kaffe og bagt 70.000 rådhuspandekager til gæsterne. Produktionen af de mange pandekager foregik på gammeldags vis med smedejernspander og tog hele 14 dage.
Kaffebordet var ikke en lukket fest. Tværtimod var alle byens borgere og turister inviteret med til fejringen af Københavns 800-års jubilæum. Ifølge Københavns Stadsarkiv blev der brygget 80.000 kopper kaffe og bagt 70.000 rådhuspandekager til gæsterne. Produktionen af de mange pandekager foregik på gammeldags vis med smedejernspander og tog hele 14 dage. Foto: MOGENS LADEGAARD
Vis mere