Personalet på asylcenter Sandholm har stærke formodninger om, at en ung gruppe flygtningedrenge bliver udnyttet seksuelt på gaden i København.
Det er ikke kun i Malmø, at man frygter, at flygtningebørn bliver tvunget ud i prostitution.
Bekymringen deler personalet på Center Sandholm uden for Allerød.
»Vi bekymrer os om, hvor drengene får penge fra. Der er situationer, hvor drengene får et opkald, tager af sted i et par timer og kommer tilbage med designertøj,« siger Jannich Bisp, funktionsleder i modtagercenter Sandholm, til Berlingske.
Den svenske avis Sydsvenskan kunne tirsdag rapportere om lignende historier fra asylcenteret for uledsagede børn og unge i Malmø.
Center Sandholm har en afdeling for drenge i alderen 16-17 år, der har en såkaldt »gadeorienteret adfærd«, hvilket betyder, at de har et bekymrende forhold til misbrug og kriminalitet.
Drengene er for store til børnecentre, men for små til voksencentre, så de er svære at placere.
Drengene forsvinder, inden sagen kommer videre
Personalet på Sandholm har spottet mistænkelige tegn hos nogle af drengene og har haft et par konkrete sager, hvor drenge har fortalt, at de er blevet udnyttet seksuelt.
Asylcenteret arbejder sammen med kommunen og Center mod Menneskehandel, når sagerne opstår.
Men det er svært at håndtere sagerne, da drengene oftest forlader centeret inden for tre måneder for at rejse videre til ukendte destinationer, forklarer Jannich Bisp.
Langt de fleste drenge deler dog ikke deres problemer med personalet.
»De her drenge ikke har tillid til voksne. Det er en gruppe drenge, der har fået en dårlig behandling af voksne og måske er blevet misbrugt gennem deres liv. Vi bruger lang tid på at skabe tryghed og tillid mellem os og drengene, men hvis de endelig åbner sig op, forsvinder de ofte igen, inden vi når at følge op på sagen,« siger Jannich Bisp.
Der er angiveligt mennesker i misbrugsmiljøet i København, der har kontakt med flygtningedrenge fra asylcentre.
»Flere af vores drenge har fortalt, at der er nogen i København, der organiserer prostitutionen. Men det er aldrig blevet håndfast. Vi kontakter politiet hver gang, men det er svært for politiet at gå videre med sagen, når drengene ikke vil fortælle mere. Vi ved heller ikke, hvor drengene kommer fra. Om de kommer herfra eller andre steder,« siger Jannich Bisp.
Det er ikke et mønster
Caroline A. Madsen, Røde Kors’ regionsleder for børnecentrerne, mener ikke, at samme mønster kan ses i andre danske børnecentre. Røde Kors har ansvar for tre børnecentre i Danmark.
Det er sket, at børnene har fået nyt tøj eller lignende, men det har ikke været i et alarmerende omfang og ikke i sammenhæng med de andre tegn, der har vist sig på asylcenteret i Malmø og i Sandholmlejren.
Alle asylcentrene er åbne institutioner, og børnene har mulighed for at forlade institutionen, når de har lyst. Dog har centrene en tilstedeværelseskontrol tre gange i døgnet, så personalet mere eller mindre ved, hvor barnet befinder sig.
Børnene får desuden at vide ved ankomst, at de skal melde, hvem de skal besøge, og hvor de skal hen, når de forlader asylcenteret. Caroline A. Madsen vil dog ikke afvise, at tilfælde kan finde sted.
»Personalet er trænet i at observere bekymrende og afvigende adfærd, og vi har et tæt samarbejde med både kommunen og Center mod Menneskehandel, som nogen gange kommer og afholder samtale med børnene, hvis vi har en særlig bekymring,« siger Caroline A. Madsen.
