Danmarks hovedstad er en fremtidens by, hvor vi kan noget med to hjul, som de ikke kan andre steder. Se hvad CNN fik ud af sin tur til København

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Rådhuspladsen i København set fra luften, hestevogne i gaderne og unge mænd, der hopper på hovedet i det rene havnevand. Sådan starter det indslag, som TV-stationen CNN har lavet om København. Men det er ikke det, der adskiller København fra andre byer, mener stjerneværten Richard Quest. Det er derimod noget, som de fleste københavnere tager som en selvfølge. Nemlig cyklisterne.
Læs også: Nyt køretøj vil konkurrere på cykelstierne

Indslaget er en del af serien "Future Cities", der bringer den danske hovedstad i fint selskab med en række nøje udvalgte byer, som alle gør en særlig indsats for et grønnere miljø og for et bedre klima. Tidligere har byer som Los Angeles og Masdar City i Abu Dhabi fået besøg af Richard Quest, der i indslaget om København konkluderer, at det er cyklisterne, der hersker over byens gader - De er så gode til at gøre byen egnet til cykling, at verden har fået et nyt ord for det: "Copenhagenization", fortæller den amerikanske tv-vært. Han er selv hoppet i sadlen og triller ud af en københavnsk cykelsti, til tonerne fra et stykke muntert fløjtende underlægningsmusik.
Læs også: Snevintre pifter Københavns cykelpolitik

Men hvor andre lande kan have svært ved at lokke indbyggerne op på cyklen, er den tohjulede transportform faktisk blevet så populær i København, at det paradoksalt nok har skabt et nyt problem, siger Richard Quest. Og det er oven i købet et problem, som byen kan være ganske stolt af: trafikpropper på cykelstierne. - Fremtidens udfordring bliver, at skabe mere plads til den voksende hær af cyklister i denne fremtidens by, hvor det er de to hjul, der hersker, siger Richard Quest. . . . SCROLL NED OG SE VIDEOEN FRA CNN . . . . . . . .