Drivhuset generer ingen.

Det står på Andreas Søndergaards grund i et villakvarter i det københavnske nordvestkvarter.

Til gengæld er det en torn i øjet på embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

De kræver, at Andreas Søndergaard fjerner drivhuset på 10 m2, men det nægter han: Sammen med den lokale grundejerforening er han istedet gået til kamp mod det, de mener er en nidkær håndhævelse af forældede regler uden et fornuftigt formål.  

»Det virker uforståeligt og en smule uretfærdigt, at vi ikke må have et drivhus på den grund, vi ejer, og som vi betaler fuld ejendomsskat af,« siger 36-årige Andreas Søndergaard, der bor i huset med sin kæreste Pernille og deres to små børn.

Sagen kræver lidt historik:

Parret købte det lille murstenshus på 92 kvadratmeter i 2020. Det ligger på en hjørnegrund, og som en del af planerne med huset ville parret lave en ny etage.

En ny tagetage kræver byggetilladelse, og derfor sendte parret en ansøgning til kommunen. Samtidig skrev parret til kommunen, at de ville sørge for at fjerne vinduerne på en overdækket terrasse, som den tidligere ejer havde sat op uden tilladelse.  Se videoen herunder: 

I forbindelse med ansøgningerne blev embedsmændene i Københavns Kommune opmærksomme på drivhuset i parrets have. Det kunne de se på luftfotos. Det fik embedsmændene til at reagere: Andreas Søndergaard fik besked på at fjerne drivhuset og senere hen også et lille skur i det bagerste hjørne af haven.

Embedsmændene henviser til, at huset er omfattet af en såkaldt vejudlægsservitut fra 1920, hvor det fremgår, at kommunen skal have mulighed for at gøre den lille villavej bredere. En servitut, der gælder for en stor del af villakvarterne i Københavns Kommune.

Derfor skal der være mindst 9,6 meter fra vejmidten og til alle småbygninger.

Men Andreas Søndergaards drivhus står 6,5 meter fra vejmidten. Derfor krævede kommunens embedsmænd drivhuset fjernet. Det forstår Andreas Søndergaard ikke.

»Det generer ingen. Man kan stort set ikke se det fra vejen af,« siger Andreas Søndergaard og fortsætter:

»Vi henvendte os til kommunen i god tro og med den hensigt at få lov til at bygge ud og få lovliggjort det, som den tidligere ejer har lavet uden byggetilladelse. For at sikre os at alt er efter bogen. Istedet møder vi en kommune, der kræver, at vi fjerner vores drivhus«.

Det skraverede felt viser den del af Andreas Søndergaards grund, som ikke må bebygges med eksempelvis drivhuse, cykelskure etc.
Det skraverede felt viser den del af Andreas Søndergaards grund, som ikke må bebygges med eksempelvis drivhuse, cykelskure etc. Foto: Foto: Google Maps
Vis mere

Andreas Søndergaard og hans kæreste har endnu ikke fjernet drivhuset. I stedet har de inddraget den lokale grundejerforening i sagen.

»Der er masser af carporte i vejudvidelseslinjen, som forvaltningen åbenbart dispenserer fra. Så vi undrer os over, at der ikke må stå et drivhus,« siger Andreas Søndergaard. 

»Jeg har fortalt forvaltningen, at hvis de vil lave en firesporet motorvej i villakvarteret, så skal jeg nok fjerne drivhuset. Det er dog svært at forestille sig, at det kan lade sig gøre, eftersom vi bor midt i et villakvarter og lige over for et vandløb, der adskiller Københavns Kommune og Gentofte Kommune,« siger Andreas Søndergaard og henviser til åen Renden, som forbinder Utterslev Mose og Emdrup sø.

»Men hvis det endelig er, så er drivhuset nemt at fjerne,« siger han.

Familien har fået et påbud af kommunen og står i princippet til dagbøder. De er dog sat i bero, fordi de har klaget til Planklagenævnet i sagen.

Den lokale grundejerforening, Emdrup Grundejerforening, har hjulpet familien i sagen. Foreningen mener, at servitutterne har mistet deres retskraft, fordi de ikke er blevet håndhævet i mere end 100 år.

Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke ønsket at besvare de B.T.s spørgsmål i sagen, men henviser til, at man har lavet et svar til Planklagenævnet. Af svaret fremgår det blandt andet, at servitutten håndhæves for at sikre 'et åbent og grønt præg'. 

Derudover er der ifølge kommunen præcedens for at give dispensation til carporte.

»Kommunens praksis er, at vi som udgangspunkt håndhæver servitutternes bestemmelser om at friholde vejudlæg for bebyggelse. Forvaltningen har dog siden 1970 været bemyndiget til at fravige bestemmelserne, hvis der søges om opførelse af carporte i en åben og let konstruktion,« skriver forvaltningen i svaret.