Socialdemokratiet vil endnu engang øge uligheden i samfundet, selvom partiet tidligere er gået til valg på at bekæmpe den.
Denne gang er det regeringens skatteplan og forslag om at afskaffe store bededag, der vil øge uligheden.
Det kommer oveni, at uligheden er steget i de sidste mange år, altså også under Mette Frederiksens tidligere regering.
Alligevel afviser Mette Frederiksen, at hun har forladt sin dagsorden om at bekæmpe ulighed:
»Jeg har samme syn på ulighed, som jeg har haft i mange år,« sagde Mette Frederiksen til B.T. under et doorstep efter tirsdagens spørgetime.
Mette Frederiksen gik i 2018 til valg på at »bekæmpe den ulighed, der ellers underminerer vores sammenhængskraft«.
»Danmark er for lille til store forskelle,« var navnet på et helt ulighedsudspil fra Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
Mandag kom det frem, at regeringens egen skatteplan ifølge skatteministeriet vil øge uligheden i samfundet.
Og det første store forslag, nemlig afskaffelsen af en helligdag, vil øge indkomstuligheden.
Det vurderer fem økonomer over for B.T.
Regeringen foreslår, at alle skal arbejde en dag ekstra og til gengæld få 0,45 procent mere i løn. Og normalt er det sådan, at når lønnen stiger for dem, der arbejder, så følger overførselsindkomsterne med.
Men det vil regeringen sætte en stopper for, når det gælder lige netop forslaget om store bededag.
Som begrundelse forklarer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at det ifølge regeringen er rimeligt, at forslaget ikke giver højere indkomstoverførsler, når det er folk i arbejde, som regeringen vil have til at arbejde én dag mere.
Det ændrer dog ikke på effekten af forslaget, vurderer Niels Storm Knigge, seniorøkonom ved tænketanken Kraka.
»Det vil øge indkomstuligheden. Det er rimelig lige til,« siger han til B.T.
Han bakkes op af Michael Svarer, tidligere økonomisk vismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
»Hvis storebededagsforslaget får den ønskede effekt på arbejdsudbud og indkomst, så vil dem, der er i beskæftigelse opleve en indkomstfremgang, der er større end for dem, der er uden for arbejdsmarkedet.«
Samme vurdering har Birthe Larsen, lektor i økonomi på Copenhagen Business School, Jeppe Druedahl, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og cheføkonom hos den borgerlige tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen.
Men det er ikke kun forslaget om at afskaffe store bededag, der øger uligheden.
For samtidig vil regeringens skatteplan øge uligheden ifølge et nyt svar fra Skatteministeriet.
Her bekræfter skatteminister Jeppe Bruus (S), at Gini-koefficienten samlet set kommer til at stige med 0,04, hvis regeringen fører planen ud i livet.
Gini-koefficienten er et almindeligt anvendt mål for ulighed, og jo højere den er, jo højere er uligheden.
Uligheden vil stige, fordi regeringen med sin plan vil halvere skattesatsen for det, der i dag hedder topskat, fra 15 procent til 7,5 procent, alt imens grænsen for, hvornår man skal betale den hæves.
Men det er altså ikke noget, Mette Frederiksen vil måles på, i hvert fald ikke alene, siger hun til B.T.
»Man kan ikke måle det kun på ginikofficienten,« siger Mette Frederiksen.
Hun nævner som eksempel Arnepensionen, som øger uligheden målt på ginikofficienten, men som ifølge hende skaber lighed, fordi det giver flere ret til en tidligere pension.
»Så når vi tager ulighed og lighed i Danmark, så er det klart, at ginikoffocient indgår i overvejelserne. Det gør den også for denne her regering, men det gør også adgangen til et ordentligt sundhedsvæsen, værdig tilbagetrækning og andre ting,« siger Mette Frederiksen.
Den samlede konklusion i svaret fra skatteministeriet er, at uligheden stiger. Stopper det der, eller kan uligheden godt stige endnu mere som følge af den politik, regeringen fører med dig ved roret?
»Der kigger du alene på ginikofficienten, og den har vi som socialdemokrati sagt igennem mange år ikke er retvisende for, hvordan uligheden bevæger sig i et samfund.«
Betyder det, at det ikke er et problem, at uligheden stiger med skatteplanen?
»Det kan man ikke konkludere. Det man kan konkludere, ud fra det, jeg siger, det er, at hvis man alene kigger på ginikofficienten, så har man i vores øjne et for forsimplet tilgang til ulighedsspørgsmålet.«
Det er endnu uvist, hvornår regeringen vil fremlægge og gennemføre sin skatteplan. De centrale elementer er dog præsenteret i regeringsgrundlaget.
