Søndag har den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, meddelt præsident Vladimir Putin, at byen Lysytjansk – og hele Luhansk Oblast – nu er under russisk kontrol.
Sådan lyder meldingen på russisk stats-tv, ligesom flere internationale medier melder, at alt peger i retning af, at Lysytjansk og dermed Luhansk er tæt på at falde til Rusland.
Ukraine benægter dog fortsat, at det er tilfældet.
Luhansk er en af de to regioner, som Vladimir Putin har sat sig for at besætte under den igangværende krig.
De seneste uger har der været voldsomme kampe i regionen, ikke mindst omkring byen Sjevjerodonetsk, som, angiveligt, har kostet begge sider tusinder af døde soldater.
»Hvis det er rigtigt, at Rusland sidder på Luhansk, er det et stort boost for den russiske moral, som ellers har været lav. Russerne har voldsomt brug for det her,« siger Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent, som lige nu befinder sig omkring Kyiv i Ukraine:
»Men en ting er at tage Luhansk. Noget andet er at holde det. Ukrainerne vil forsøge at tage de her områder tilbage, så det er næppe noget, der forkorter krigen. Det er nok en udvikling, der gør den endnu mere blodig og langtrukken.«
Ikke desto mindre er det en udvikling, som gør ondt på ukrainerne. De seneste uger har Ukraines regering selv meldt, at de i perioder har mistet op mod 200 døde soldater om dagen ude i Østukraine.
Derfor vil tabet af Luhansk være svær at sluge, vurderer Jakob Illeborg.
»Jeg tror, det gør rigtig ondt på ukrainerne at tabe de her områder. Det er et enormt tappert folk, men de betaler en høj pris for en krig, de ikke har ønsket på nogen måde,« siger Jakob Illeborg.
Han har de seneste dage talt med flere ukrainerne, som har pårørende ude ved fronten.
»De frygter det ugentlige opkald fra fronten. Man har ikke kontakt med soldaterne, men cirka en gang om ugen får man et opkald, hvor man får besked om, hvordan det går ens pårørende. Om de er i live, om de er sårede,« fortæller Jakob Illeborg:
»Det slider enormt meget på en nation rent mentalt. Det er en tyndslidt befolkning. Det er svært for dem at kapere, at så mange dør ude ved fronten.«
Jakob Illeborg vurderer dog på ingen måde, at ukrainerne er tæt på at opgive kampen.
»Det er en hårdt presset nation. Det kan man virkelig godt mærke, når man taler med folk. Men det er en nation, som er klar til kæmpe videre. Der er en helt exceptionel tapperhed,« siger Jakob Illeborg.
Han mener, at Rusland succes i de seneste uger i den østlige del af landet betyder, at krigen bliver meget lang og brutal.
»De ukrainere, jeg taler med, siger, de ikke kan acceptere, at de taber Donbas i øst. Der er et stort had og ønske om hævn over for russerne. De er ikke i nærheden af at ville opgive kampen og acceptere, at de har tabt en masse land,« siger Jakob Illeborg:
»Hvis man dømmer ud fra det, analytikerne siger, så bliver det svært for russerne at fortsætte frem, som de gør nu, men det bliver også svært for ukrainerne at tage de her områder tilbage igen hurtigt. Så det ligner en skyttegravskrig, som bliver lang og blodig.«
