Jeg lærer min søn, som går i 0. klasse, at han ikke må slå, og at han ikke må kalde folk øgenavne i skolegården. Faktisk gør folkeskolen i dag rigtig meget for at forebygge mobning, som var en nærmest overset problematik, da jeg voksede op. Og det er godt!

Vi voksne burde være rollemodeller i det samfund, som vores børn vokser op i. Ellers skrider alt. Men vi er faktisk værre. Vi mobber og truer folk på livet, hvis de stikker snotten frem og mener noget upopulært. Det oplevede en af vores dygtige, unge bloggere Enna Sofie Vendelbo i sidste uge. En kvinde på 23, der er modig og tør blande sig i en af de mest betændte debatter, vi har i Danmark. Debatten om islam. I et blogindlæg argumenterede hun for, at frygten for islam har taget overhånd i Danmark. Helt i orden at være uenig i det synspunkt, men så fik hun ellers kærligheden at føle.

»I den seneste uges tid er jeg blevet kaldt en ’dum kælling,’ en ’idiot’ og en ’landsforræder’ af mennesker, der syntes, at jeg burde ’lukke i’ eller ’få en kugle for panden’ på baggrund af publiceringen af min klumme,« skriver hun som opfølgning.

Vi er kommet dertil i dagens Danmark, at man får dødstrusler, bare for at skrive et blogindlæg! Jeg lader den lige stå et øjeblik.

Jeg selv oplevede en mildere version af voksenmobning, da jeg på Facebook blandede mig i nummer to mest betændte debat i Danmark – kønsdebatten. Jeg ved det godt. Jeg burde holde mig væk, for hver gang jeg gør det, så får jeg smidt alskens øgenavne efter mig. Men nogle gange kan jeg ikke lade være. Denne gange stillede jeg bare et spørgsmål til en debattør, som gang på gang har problematiseret, at #metoo-bevægelsen hænger navngivne mænd ud, som ikke er dømt. Jeg bad om danske eksempler, fordi jeg synes, at hvis man påpeger, at noget er et problem, så bør man kunne underbygge det med eksempler – og gerne i Danmark, fordi det er der, vi befinder os. Så fik jeg øgenavnet ’belastende feminist’ (ja, feminist er for længst blevet et skældsord) smidt i hovedet – for at stille et simpelt spørgsmål!

Jeg vil gerne stille to spørgsmål til de mennesker, der lukker deres kloakslam ud over os, der vover os ud i debatten. Er I klar over, hvad konsekvensen er? Hvorfor besidder I så stort et had til mennesker, der mener noget andet end jer selv?

Som jeg lærer min søn, så har dårlig opførsel konsekvenser. Da vi havde Muhammedkrisen i 00'erne, var det fordi, Jyllands-Posten ville udstille, hvordan vi udøver selvcencur. Dengang handlede det om, at tegnere ikke turde tegne profeten Muhammed, fordi de var bange for islamister. I dag udøver vi selvcensur, når vi holder op med at blande os i debatten om især køn og indvandring. Vel at mærke primært debattører, der faktisk forvarer kvinders rettigheder eller idéen og ønsket om et multikulturelt samfund. Det er der nemlig folk derude, som synes er et gode, og den holdning skal de have lov til at have i et samfund som det danske med ytringsfrihed. Uden at frygte for deres liv.

Som vores blogger Enna Sofie Vendelbo skriver:

»Jeg har før undret mig over, at ikke flere deler deres spændende og vigtige synspunkter for offentligheden. Det forstår jeg nu. Det kræver alligevel lidt af den enkelte at acceptere og leve med en viden om, at fremmede mennesker bærer rundt med had til én - eller sågar ønsker dig uheld og død.«

Konsekvensen af disse voksenmobberes adfærd - både dem, der mobber i den milde ende med skælsord og dem, der faktisk begår ulovligheder ved at komme med dødstrusler - er, at vi begynder at holde vores kæft på linje med de tegnere, som ikke turde tegne Muhammed i 00'erne. Det er en glidebane for ytringsfriheden og demokratiet - og for os selv som rollemodeller for vores børn.

Jeg vil gerne slå til lyd for den gode gamle dyd – at opføre sig ordentligt. Det er det, vi prøver at lære vores børn. Hvornår lærer vi det selv?