Du skal ud at handle, men inden du parkerer bilen, så gennemsøger sikkerhedsvagter din bil sammen med en bombehund. Efterfølgende får du lov til at parkere, men så skal du igennem samme sikkerhedstjek som i en lufthavn, hvorefter du endelig får lov til at handle ind.

Det lyder måske langt væk fra mange danskeres virkelighed, men det er slet ikke så utopisk som så. Sådan er virkeligheden nemlig i Indonesiens hovedstad, Jakarta, hvor jeg selv lige har været på ferie.

Den oplevelse har mere end noget andet mindet mig om, hvor meget vi egentlig har at forsvare og beskytte i Danmark. Vores værdier er sat under pres som følge af indvandringen de seneste mange år, hvor der er sket et kultursammenstød mellem vores vestlige liberale frihedsværdier, og de værdier som især præger de islamiske lande.

Vi skal sætte en stopper for den udvikling, som Danmark er ved at tage, hvor vi har taget for mange mennesker ind, der er kulturelt meget forskellige fra os. Nogle mennesker, som har svært ved at indgå på det danske arbejdsmarked og har været med til at skabe parallelsamfund. Når udlændinge kommer til Danmark, så bliver de nødt til at respektere vores frihedsværdier. Gør de ikke det, så må de enten flytte til et andet land, ellers må vi tvinge dem til det ved at fratage dem offentlige ydelser.

Vores universelle værdier er ikke til diskussion. I Danmark har vi frihed til forskellighed, så ingen behøver hverken at tro eller spise noget bestemt, men alle må og skal respektere vores vigtigste værdier lige fra ytringsfrihed til ligestilling.

Ingen har ret til at ændre Danmark så drastisk, som det er ved at ske lige nu, hvor ytringsfriheden bliver sat under pres, og Danmark lige pludselig skal være bredtfavnende for alle værdier. Det skal vi ikke.

Vores frihedsværdier er simpelthen bedre end andre, og vi skal ikke acceptere parallelsamfund i Danmark, og når nogle grupper begynder at tale om stening af kvinder og jøder. Det skal vi slå hårdt ned på, for det hører ikke hjemme her. Får vi ikke gjort op med de radikaliserede miljøer, så får vi ikke trygheden tilbage, når vores frihed bliver truet.

Skal vi tage så mange ind, som vi har gjort, skulle det være sket over en længere periode. Så store forandringer skal ske over flere generationer, for vi har et Danmark at passe på til vores børn og børnebørn, og vi skal ikke ende som Indonesien, hvor vores frihed indskrænkes, og vi ikke længere kan færdes trygt på gaden, men skal gå rundt i frygt.