Dopingsagen mod verdensetteren Lee Chong Wei er næppe noget enestående tilfælde, og badminton bør tage de nødvendige forholdsregler, siger dansk ekspert.
Det måtte komme. I hvert fald var den danske badmintonstjerne Jan Ø. Jørgensen ikke blandt de chokerede, da det for nylig kom frem, at hans malaysiske kollega og VM-sølvvinder, Lee Chong Wei, havde afleveret en positiv dopingprøve ved VM i Ballerup i august måned.
Allerede i den danske sensommer gav Jan Ø. Jørgensen nemlig udtryk for, at badminton kan have et problem med brugen af forbudte og potentielt præstationsfremmende stoffer.
- Jeg tror 100 procent, der er doping i sporten, tweetede den 26-årige dansker. Formentlig lykkeligt uvidende om, at en af hans værste konkurrenter skulle blive fanget i en dopingsag.
Lee Chong Wei har stadig til gode at få analyseresultatet af en B-prøve for brug af stoffet dexamethasone, som kan medføre en toårig karantæne. Men sagen mod den rapfodede malaysier bør få badmintonsporten til at se indad, mener den danske dopingforsker Rasmus Damsgaard.
- Badminton kan næppe være stolt af deres nuværende antidopingprogram. For modsat andre sportsgrene som eksempelvis cykling, skiløb og atletik har man ikke implmenteret det biologiske pas, som gør det muligt at identificere en række præstationsfremmende midler, man ikke kan se i normale urinbaserede test, siger Damsgaard til BT.
Sammen med Casper Wiklund, der studerer Sport Marketing ved CBS i København, har Rasmus Damsgaard gransket de stormaskede huller i badmintonsportens net. Og der er masser af plads til forbedringer i en sport, hvor der er meget at vinde ved at skyde biokemisk genvej.
- Et af de stoffer, man ikke kan detektere med de nuværende test, er væksthormon. Men det ville man kunne finde med brugen af det biologiske pas. og det er et stof, man som badmintonspiller ville have stor effekt af, da det både er vægtreducerede og samtidig øger springkraften, påpeger Damsgaard.
Hvis man vil tage kampen mod doping alvorligt, er det ifølge den danske forsker nødvendigt med en langt mere omfattende kontrol. Udenfor konkurrence og med brug af fysiologiske nøgletal, som er kortlagt hos den internationale elite.
- I tillæg til det nuværende antidopingprogram kunne man udvælge et dusin spillere fra den absolutte elite i alle discipliner. Badmintonsportens tungeste navne skal så have etableret et "blodpas" med fire årlige test, hvor man kigger på blodprofilerne og nøje analyserer, om der er mistænkelige udsving for både stoffer som EPO og væksthormon. Kun ved at øge frekvens og kvalitet af det gældende testprogram kan man undgå en sag som den, der ramte VM i Ballerup, siger Damsgaard.
Indtil Lee Chong Wei blev testet positiv under VM, har badminton stort set været forskånet for skandalesager i samme klasse. I 2010 blev kinesiske Zhou Mi dog testet positiv for clenbuterol og idømt to års karantæne, selv om det kontroversielle stof ofte er blevet sat i forbindelse med forurenet kød.
