Malissa Jones var engang den fedeste teenager i Storbritannien. I dag er hun 21 år og ved at dø af sult.

Som 17-årig vejede hun næsten 217 kilo.

Så fik hun en gastric bypas-operation og i løbet af kun et år, tabte hun halvdelen af sin kropsvægt. 

I dag er hun 21 år og ved at dø af sult.

Malissa Jones har nemlig udviklet anoreksi efter operationen.

Det skriver den britiske avis Daily Mail.

Før operationen advarede lægerne hende om, at hun ville dø af sin fedme, hvis hun ikke tabte omkring 120 kilo.

I dag, fire år senere, mener lægerne, at hun højst har et halvt år tilbage af sit unge liv. Hun er simpelthen ved at sulte sig selv ihjel.

- Mad gør mig fysisk dårlig. Jeg bliver nødt til at tvinge mig selv til at spise, siger hun ifølge avisen.

- Jeg er for tynd. Min krop chokerer mig, men det er smertefuldt at synke. Når jeg spiser en lille mængde mad, får jeg mavekramper og bliver dårlig, fortæller hun.

- Jeg vil højst sandsynligt dø af et hjeteanfald, så jeg må blive ved med at spise, men det er meget svært.

Det gik helt galt for Malissa i februar.

Hun var gravid, men fik leverbetændelse efter seks måneder, og hendes nyfødte søn døde. 

Derefter mistede hun fuldstændig interessen for mad og har nu diagnosen anoreksi.

Læs mere om Malissa her