Frem-målmanden Jakob Køhler Hansens saksesparksmål i weekenden er seneste eksempel på en video, der på lyntid deles og ses af millioner af mennesker på nettet. Men hvad gør en video til en viral succes? To eksperter giver her deres bud.

Michala Rask Mikkelsen og Sine Bach Jakobsen, Berlingske Nyhedsbureau

Når et dansk fodboldhold fra 2. division ender i The Guardian handler det blandt andet om videoens konversationsværdi. Der skal være noget at snakke om, før en video får viralt liv på nettet, forklarer Jacob Lachmann, nordisk direktør hos GoViral, der arbejder med at skabe publikum til kommercielle videoer på nettet.

Weekendens saksesparksmål af Frem-målmanden Jakob Køhler Hansen er det seneste eksempel på en video, der har fået viralt liv på nettet, og som lander på hjemmesider verden over - heriblandt engelske The Guardian og spanske AS.com.

Begrebet viral har sit navn fra virus og refererer til den samme eksplosive spredning, som virus kan skabe under gunstige forhold.

- For nogle år siden blev film på nettet delt ved at folk sendte videofilerne via mail. Da YouTube kom til, blev det links, man sendte, men i dag bliver indhold i højere grad delt ved, at folk snakker om dem, siger Jacob Lachmann.

Snakken foregår dog ikke kun over frokosten i kantinen eller ved kollegaens computer, men også på Twitter og Facebook ser folk en social værdi i at smide en bestemt video på deres profil.

Ifølge ekspert i digital og social kommunikation Trine-Maria Kristensen er det svært at give en præcis opskrift på en viral succes.

- Den findes ikke. Hvordan kan man ellers forklare, at en video af en lille dreng, hvis lillebror, Charlie, bider ham i fingeren, med næsten en halv milliard visninger er blevet et af de største videofænomener nogensinde? Der er en eller anden form for magi til stede, der gør, at visse ting bliver delt helt vildt, fortæller hun.

Foruden det helt unikke skal videoen være sjov, sød eller noget helt tredje, og så er det vigtigt, at den lander i et netværk, hvor der rent faktisk er nogle, der deler den videre eller linker til den. Er man heldig, påpeger hun, lander den hos en journalist, hvormed effekten bliver forstærket af massemediestrømmen.

- Og endelig skal modtagerne synes, at den viser noget positivt om dem, så de deler den videre. Altså, hvis jeg deler denne her video, viser det, at jeg har en god humor, forklarer Trine-Maria Kristensen.

Hun tror dog, det er de færreste, som laver en video og lægger den på YouTube, der har som et overordnet mål, at den eksempelvis skal ses af en million mennesker.

- Det overordnede formål er tværtimod blot at dele noget særligt, man har lavet, med resten af verden. I virkeligheden er det en slags social gestus, ligesom at dele en pose slik med en ven. Hvis jeg oplever noget sjovt, bliver det oftest sjovere, hvis der er flere, som griner, siger hun.

Trine-Maria Kristensen mener, at vi roligt kan regne med, at en langt større del af nettet i fremtiden vil tage udgangspunkt i lyd og billeder fremfor tekster.

Hun refererer til et eksempel i England, hvor en tømrermester lagde en video på YouTube, hvor han viser, hvordan man sætter et tagvindue i.

- Den video er set absurd mange gange, og det er fordi mange folk har lettere ved at relatere til tingene, når de får det vist frem for at skulle læse sig til det, forklarer hun.