Det norske flyselskab Norwegian er røget i slem modvind på hjemmebane efter at det er kommet for skade at udnævne Ludvig Holberg til dansker.
Det går ikke på de kanter, hvor man stædigt fastholder, at den berømte forfatter er nordmand. Han blev født i Bergen den 3. december 1683 og flyttede først som 17-årig til det dengang dansk-norske riges hovedstad København.
Kampen om Ludvig Holberg mellem Norge og Danmark er ældgammel, og flyselskabet Norwegian er bestemt ikke blevet populær på hjemmebanen, efter at det har udnævnt forfatteren bag skuespil som 'Jeppe på Bjerget' og 'Den politiske kandestøber' til dansker.
Selskabets fly er alle forsynet med berømtheder på flyets haleror, og i mangel på kendte nordmænd har Norwegian besluttet at også svenskere og danskere skal have den ære.
- Ludvig Holberg og Piet Hein
er de første danske hale-helte, skrev flyselskabet i en pressemeddelelse torsdag.
- Oi, oi, oi! De prøver på at stjæle ham fra os, lyder det fra Bergens turistkontor, da VG Nett
fortæller dem om Norwegians 'forrædderi'.
- Jeg skal nok minde Norwegian om, at Ludvig Holberg er norsk, næste gang jeg snakker med dem, siger Bergens turistchef Ole Warberg til VG Nett.
Hos Norwegian indrømmer man: Vi gjorde det med vilje.
- Vi er klar over striden. Men vi tænke, skidt pyt. Vi må være lidt flinke ved danskerne. Han boede jo det meste af sit voksne liv i Danmark, siger kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik til VG Nett.
Norge raser - flyselskab gør Holberg til dansker

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen

shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu